14. august er det 100 år siden, at Hobros første Brugs åbnede i en nordlig bydel som Brugsforeningen for Hostruphuse & Omegn

44 bosiddende mænd møder 15. marts 1918 op til den stiftende generalforsamling på Hostruphuse Skole i Hobro.

Alle 44 stemmer for at oprette Brugsforeningen for Hostruphuse & Omegn.

Den får til huse som en del af ejendommen Buusminde på det hjørne, hvor Ny Aalborgvej, Gammelvej og Løgstørvej stødte sammen.

Hobros første brugs åbner 14. august samme år.

Nylig 70 år senere - i 1988 - lander det senere supermarked på den nuværende adresse i Adelgade 14.

Hostruphuse

Rejsen til denne matrikel gøres i 1988 - altså for 30 år siden.

Inden da har Brugsen udfoldet sig på yderligere to andre lokaliteter i Hobro.

Men det hele begynder altså en martsdag i 1918 med den stiftende generalforsamling i bydelen Hostruphuse efter flere forberedende møder.

Hostruphuse umiddelbart nord for byens centrum ser i begyndelsen af 1900-tallet sig selv som en bydel og konkurrent til Hobro, men i 1921 vokser byerne sammen.

Hostruphuse opstår i 1869, hefter at Hobro Station anlægges - halvanden kilometer fra Hobro.

Indtil sammenlægningen har Hostruphuse status af selvstændig stationsby.

I alt har man tegnet 100 medlemmer - mænd såvel som kvinder, og otte bosat i området

Otte dage senere, 23. marts, godkendes vedtægterne.

Det koster en krone at blive medlem, og medlemmerne hæfter solidarisk.

Desuden vedtager den ekstraordinære generalforsamling straks efter at købe ejendommen Buusminde formedelst 15.750 kroner samt et stykke jord af naboen - vognmand Buus - for 3000 kroner.

Herefter indledes ombygningen af ejendommen med forretning og lager i stueplan - med en lejlighed til uddeleren på første sal.

Ham averterer bestyrelsen efter i Andelsbladet, og Brugsforeningen for Hostruphuse & Omegn åbner 14. august 1918.

Detailhandler borgerskab

Nylig fra 1923 erhverver brugsforeningen detailhandlerborgerskab med ret til at sælge varer til ikke-medlemmer.

Som årene går, vokser behovet for plads.

Udvidelsen med omforandring af ejendommen gennemføres i 1934, og den gamle butik, som er beregnet til at omsætte for 80.000 kroner, fordobler omsætningen.

Men under Besættelsen i fyrrerne opstår vareknaphed.

Priserne vokser til det dobbelte, og man går over til kontant betaling, som dog ikke slår helt igennem.

Men avancen står ikke i forhold til priserne, idet overskuddet er mindre end sædvanligt, og brugsforeningen ser sig derfor ikke i stand til at udbetale dividende.

Varer rationeres eller erstattes med surrogater. Kun sukker oplever ikke prisstigninger.

Navnlig byder tiden efter maj 1942 på vanskelige tider og stor mangel på en del varer - herunder brændsel.

Fra maj 1943 strammes rationeringerne yderligere, og vareknapheden vokser dag for dag.

September samme år forsvinder 600 sukkermærker og 150 smørmærker, og det indberettes til Varedirektoratet og meldes til kriminalpolitiet.

Fra maj 1944 kniber det voldsomt med at fremskaffe selv de allernødvendigste varer, og mange varer udgår.

Filial på tale

Nylig i i 1952 begynder priserne igen at falde.

Året efter foreslår Hobro Andelsboligforening, at brugsforeningen opretter en filial i boligforeningens nye ejendom på Markedspladsen.

Bestyrelsen mener bare ikke, der er grundlag herfor.

Først i 1959 begynder man at diskutere, om der skal bygges ny forretning eller om den nuværende bør moderniseres.

I 1960 er FDB interesseret i at få oprettet en ny brugsforening nede i byen og tilbyder at købe en ejendom i hovedgaden, som kan lejes af brugsforeningen.

Man vælger i stedet at sælge den eksisterende forretning til kommunen for 125.000 kroner, køber en grund på Jernbanegade af entreprenør Karl Jensen for 35.000 kroner og lader en ny forretning med bolig til uddeleren bygge.

Det koster 200.000 kroner plus inventar for 45.000 kroner.

Byggeriet påbegyndes i april 1961 og står færdig til julehandelen.

Og som noget nyt med en kødafdeling.

På et bestyrelsesmøde i januar 1968 står en flytning igen på dagsordenen.

Føtex kommer til byen

Nu skal Brugsen placeres i byens centrum beliggende mellem Adelgade og Nytorv - med en forventet omsætning på cirka 10 millioner kroner.

Det arbejder man videre med.

Få måneder senere fejrer man 50 året for beslutningen om at stifte en brugsforening og honorerer hver af medarbejderne med en gave på 100 kroner.

28. november ændrer butikken status til supermarked, og 1968 er også året hvor Føtex kommer til byen - i den sydlige ende af Adelgade.

Brugsforeningen noterer en lille fremgang - men mindre end forventet.

Vareturen, som bestyrelsen ellers ønsker nedlagt, får lov at bestå et par år endnu på grund af den øgede konkurrence med købmanden og den nye Føtex.

Sommeren 1970 giver Robert Benno Burchardt Nielsen grønt lys for projektet om et nyt supermarked i Adelgade 39, hvor i dag Føtex har til huse.

Bestyrelsen forventer, at byggeriet står færdig 1. november 1971 lige inden julehandelen, men Hobros nye Kvickly med 30 ansatte åbner først 15. juni 1972.

Efter flytningen til Adelgade 39 overtager FDB styringen af butikken, og tiden som selvstændig forening er forbi.

I eget hus

Årene efter sætter opbrud sit præg på dagligvaresektoren i Danmark, som i vinteren 1973/74 rammes af oliekrisen.

Loyaliteten mod det faste indkøbssted begynder at smuldre, og den øgede konkurrence gør sit til at beherske succesen for den nye Kvickly.

Så hellere bygge selv og betale husleje til sig selv, ræsonnerer man.

Tanken modnes og udmønter sig i en aftale med Hobro Kommune om at få at bygget et nyt stort varehus i den nordlige ende af Adelgade for at trække gågaden længere ud og skabe mere liv i byen.

Den aftale betyder, at et nyt varehus - Kvickly - slår dørene på den nuværende adresse i Adelgade 14.

Og i 2016 vender Kvickly tilbage som brugs - nu som Super Brugsen - med større vægt på madvarer til kunderne, som jo også er fokus, da det hele begynder i 1918.

Del på Facebook Del på Twitter Del på mail
Henter...