Line Lykkegaard Skou
Efter 27 år er lokalerne på Adelgade 39 blevet for små og utidssvarende for butikskæden, som derfor er gået på udkig efter et nyt sted at slå sig ned. Arkivfoto: Henrik Bo

Morten Grotrian, formand for Hobro Handel, glæder sig over, at der arbejde på at fastholde Føtex i Hobros gågade

HOBRO: Helt fantastisk.

Sådan lyder det fra formanden for Hobro Handel, Morten Grotrian, oven på nyheden om, at Føtex ser ud til kunne finde et nyt hjem i Hobros gågade.

Efter 27 år er lokalerne på Adelgade 39 blevet for små og utidssvarende for butikskæden, som derfor er gået på udkig efter et nyt sted at slå sig ned.

Lige nu peger pilen på hjørnegrunden, hvor Adelgade møder Skibsgade 1- 3, og som har stået tom i flere år.

I kommunen vil man være meget velvillige i forhold til planlægning og tilladelser, har udvalgsformand Jørgen Hammer Sørensen sagde til Nordjyske Stiftstidende.

Og spørger man handelsformand Morten Grotrian, er det den helt rigtige placering.

- Det er afgørende for handelslivet, at Føtex bliver i midtbyen, fremhæver han.

"Ankerbutikker"

- Hvis så stor en butik som Føtex rykker ud af gågaden, vil vi få en større opgave med at fastholde kundestrømmen og trække nye butikker til.

- Det vil være vores førsteprioritet at få Føtex op til Kirketorvet.

Der er brug for nogle "anker-butikker" i byen, der afgrænser længden på gågaden, ligesom vi har Super Brugsen i den anden ende.

- For nogle år siden blev der givet kommunal tilladelse til en anden løsning, hvor Føtex bygger ud over parkeringspladsen bag ved den nuværende butik.

- Men for os at se, er grunden overfor Kirketorvet den bedste placering. Der trænger til at blive gjort noget i den ende af gågaden, siger Morten Grotrian.

Kæder søger store lokaler

Hobro Handel får af og til henvendelser fra butiks- kæder, der ønsker at etablere sig i byen.

Kæderne leder typisk efter lokaler på minimum 300 kvadratmeter med en placering midt i byen.

- Det kan vi ikke tilbyde lige nu, men det vil blive muligt med den løsning her.

Det vil være oplagt at plante to nye butikskæder i forbindelse med en ny Føtex-butik. Butikskæder har det med at tiltrække hinanden.

- Et projekt som det her er meget afgørende for, at vi også har et handelsliv i Hobro i fremtiden, siger Morten Grotrian.

Del på Facebook Del på Twitter Del på mail
Henter...