80 danselystne folkedansere slog sig løs i Døstrup Forsamlingshus

DØSTRUP: IK Rosendal Folkedansere afviklede forleden deres årlige liegstouw i Døstrup Forsamlingshus.

Der var mødt godt 80 danselystne folkedansere op.

For dem blev det til en forrygende fest med et syv mand stort orkester som sang og spillede af hjertens lyst.

Og med en dygtig leder var gulvet fyldt til bristepunktet af glade dansere.

I løbet af aftenen ventede der stort lotteri sponsoreret af Hobro og Mariager omegns handlende.

- At folkedans giver glæde mærkes tydeligt på sådan en skøn aften, fremhæver en tilfreds folkedanserformand, Ruth Domino.

Del på Facebook Del på Twitter Del på mail
Henter...