FREMADSKRIDENDE: Arkitekt Thyge Thygesen, Holmgård, håber, at den 84 år gamle, originale bygning i Hobro, reddes

HOBRO: Det er forstemmende at iagttage det fremadskridende forfald i den ikoniske bygning ” Klokhuset ” i Hobro.

Klokhuset er en bygning af høj arkitektonisk værdi, som er bygget af tømrermester Chr. Kloch i 1936.

Huset er tegnet af den københavnske arkitekt Jens Klok, der ifølge Weil-bach,s Kunstnerleksikon har tegnet flere af søværnets bygninger på Holmen.

Påvirket af Bauhausskolen

Klokhusets arkitektur er tydeligvis inspireret af den berømte tyske kunst- og arki -tekturskole Bauhaus oprettet i 1919, men lukket af Hitler i 1933.

Bauhausskolen har påvirket kunsten og arkitekturen helt op i vores tid.

Klokhuset har i 1936 været en opsigtsvækkende bygning med mange arkitektoniske udtryk, som vi ser anvendt i dag:

Eksempelvis de store udkragede hjørnealtaner og øverste etage tilbagerykket og udført som let konstruktion.

Indgangsdørene til trapperummene er udført som en smuk hilsen til den hollandske maler, Piet Mondrian, der levede på samme tid.

Man må håbe, at byen kan beholde den originale bygning - der er ikke for mange i forvejen.

Del på Facebook Del på Twitter Del på mail
Henter...