HOBRO: Ældre Sagen i Hobro inviterede forleden sine frivillige til en temadag om demens.

Tidligere har også foreningens kontorfrivillige og bestyrelse været på kursus og kan kalde sig demensvenlige. Nu var det de frivilliges tur til at blive klædt på. For netop viden er en forudsætning for at kunne møde den demente borger med værdighed.

I Mariagerfjord Kommune er der 800 borgere med demens, og tallet er stigende.

Demenssygeplejerske Hanne Lundsgaard fortalte om sygdommen - hvad er demens, genkend en person med demens, kan demens forebygges, hvad er en demensven, og hvordan er det at være pårørende?

Under oplægget blev der stillet mange relevante spørgsmål, og Hanne Lundsgaard kædede det teoretiske sammen med eksempler fra virkeligheden.

Ældre Sagen i Mariagerfjord kommune har et tilbud til pårørende. Foreningen starter midt august en sorg- og livsmodsgruppe.

Du kan høre mere om tilbuddet hos foreningens medlemsvejleder Dorte Bang på tlf. 60 31 64 07

Del på Facebook Del på Twitter Del på mail
Henter...