Banen i det indre København var en krævende test for kørerne. Her ses Jacob Mathiassen på vej rundt i et sving. Privatfoto: Vestergaard Foto.

DTC-afdelingen ved Copenhagen Historic Grand Prix forløb ikke, som Hobro-køreren havde drømt om. Han blev dog atter bedste rookie

HOBRO: I weekenden 4. og 5. august dannede København kulisse til en afdeling af DTC, hvor Hobro-køreren Jacob Mathiassen deltog.

40.000 tilskuere stod langs banen til Copenhagen Historic Grand Prix, hvor der tre dag i træk skulle køres racerløb på den særdeles krævende bybane.

Og netop ordet "krævende" viste sig også at være kendetegnende for weekendens kørsel, hvor topresultaterne desværre udeblev for Jacob Mathiassen.

Det blev blot til seks flydende omgange for nordjyden under fredagens træning, inden han måtte direkte videre i kvalifikationen lørdag middag.

- Det var første gang, at jeg var på banen i København, så de seks flyvende omgange var ikke meget træning. Alligevel følte jeg mig rigtig godt tilpas på banen og i bilen, siger Jacob Mathiassen i en pressemeddelelse.

Under kvalifikationen lørdag ødelagde en langsomkørende konkurrent Jacobs ellers bedste omgang, hvor han var 0,6 sekunder bedre end nogensinde før, og af samme grund, måtte han tage sig til takke med en 8. Plads.

- Hvis jeg havde fået lov til at køre tiden hjem, var jeg havnet blandt de bedste 4-5 biler i feltet, så det var naturligvis frustrerende, siger han.

Under et turbulent Heat 1 endte Jacob Mathiassen i en uheldig situation, da en konkurrent påkørte Jacobs bil. Påkørslen resulterede i, at Mathiassen blev skubbet direkte af banen og ud over spærrelinjen, hvilket også medførte, at han blev diskvalificeret.

- Jeg får en dårlig start, da jeg ikke kan se startlyset fra min bil. Dét er selvfølgelig under al kritik, men at jeg så efterfølgende bliver skubbet af banen, hvilket medfører en diskvalifikation, er mildest talt "dybt godnat, siger en frustreret Jacob Mathiassen.

I Jacobs 2. heat skulle han starte som nummer 14 i feltet, hvorefter han på flot vis får kørt sig op på en 8. plads. Det blev også til en 8. plads i 3. heat, hvor han atter viste flot kørsel efter at have startet på 12. pladsen i feltet.

- Påkørslen i mit 1. heat var frustrerende og fortsatte uheldet hele weekenden. Jeg måtte i 2. Heat indfinde mig med, at Frederik Schandorff, som kørte lige foran mig, smed bagtøjsolie ud foran mig, og det vanskeliggjorde min kørsel. I 3. Heat havde vi problemer med, at bremserne blev for varme. Det betød, at jeg skulle pumpetrykke min bremse, inden jeg kunne bremse ned, siger Jacob Mathiassen, som fortæller, at hans budget er så småt, at der ikke er råd til skader på bilen.

- Det er også derfor, at det er svært at levere 110 procent, fordi jeg hele har dét i baghovedet. Jeg er for påpasselig over for skader til at presse bilen maksimalt, siger Jacob Mathiassen.

24. - 26. august køres Grand Prix Danmark på FDM Jyllandsringen, og til trods for en svær weekend er Jacobs målsætning ikke til at tage fejl af.

- Jeg blev bedste rookie i København, men det er ikke dén titel, jeg kører for. Jeg vil vinde, og jeg er fast besluttet på, at jeg snart kan indkassere noget på dén front, siger han.

Del på Facebook Del på Twitter Del på mail
Henter...