Bag Fyrkat Q står fire samarbejdende klubber i Arden (Jarl) - Valsgaard (IF 83) - Mariager (MIK) og Hobro (HIK)

HOBRO: Fyrkat Q fastholder sin position i Liga 1, som er den fremmeste liga hos U 13 pigerne.

Holdet har spillet i en kreds med otte hold og har klaret sig så godt, at de i foråret 2020 stadigvæk forbliver i denne allerbedste række for disse piger.

Bag Fyrkat Q står fire samarbejdende klubber i Arden (Jarl) - Valsgaard (IF 83) - Mariager (MIK) og Hobro (HIK).

I kredsen har man blandt andet spillet mod FC Salling, Ikast, AaB og Silkeborg Q i en kreds præget af stor jævnbyrdighed, idet mange af kampene er endt uafgjort.

Fyrkat Q pigerne vandt en enkelt kamp, spillede tre uafgjort og tabte to.

De jævnbyrdige kampe har betydet, at spillerne presses og udfordres i alle kampe, og det har været godt for pigernes udvikling både fysisk, teknisk og taktisk.

Ikke desto mindre har Fyrkat Q kvalificeret sig til også i foråret 2020 at spille i liga 1, som tæller de seks bedste hold i kredsen, der har kvalificeret sig hertil.

Det samme er tilfældet i den anden kreds med hold fra Jylland Syd og Fyn.

Fra otte til 11 på holdet

Pigerne har i efteråret spillet otte-mands fodbold, men efter nytår spilles der 11-mands.

I vinterperioden er holdet tilmeldt liga 1 vinterturneringen.

For nylig i FC Thy Cup i november øvede de unge pigetalenter sig i at spille på hold med 11 spillere.

Hen over vinteren træner de fortsat to gange om ugen på kunstgræs og en enkelt aften om ugen indendørs.

U13 pigerne deltog i 2019 i DBUs pokalturnering og har kvalificeret sig til semifinalen, som spilles i foråret 2020.

Her møder Fyrkat Q på Varde onsdag 6. maj klokken 19.

I den anden semifinale mødes Silkeborg Q og TMG.

Alle fire hold spiller i Liga 1 hold.

Fyrkat Q-præstationen sættes i relief, idet holdet i efteråret var hårdt ramt af skader og sjældent stillede i stærkeste opstilling.

Fortrinligt samarbejde

Pigerne har i efteråret haft et fortrinligt samarbejde med Jarl Arden IFs U14 piger i Liga 1B.

Pigerne fra Arden blev jyske mestre før sommerferien.

Der er blevet trænet en gang om ugen i Valsgaard og en gang i Arden.

Samarbejdet fortsætter i 2020.

Følgende piger har spillet på holdet:

Maria Lundgaard Thygesen, Mille Søndergaard Nielsen, Natasia Pedersen, Signe Leth, Viktoria Marie Nørgaard Larsen, Agnete Nielsen, Ajla Idrizovic, Carla Domino, Carla Sveistrup, Cecilie Bisgaard Lund, Freja S. Dahl, Jasmin Jensen, Kirstine Lyngberg og Merle-Mai Wie Højgård.

Holdet trænes af Uffe Lyngberg, Mads Jensen og Erik Christensen.

Del på Facebook Del på Twitter Del på mail
Henter...