Plakaten er klar, og billetsalget startet - skal du/I afsted?

HOBRO: Plakaten er klar, læseprøverne er begyndt og billetsalget sat i gang. Jo, nedtællingen til årets udgave af Fyrkatspillet er for alvor begyndt.

Forleden var forfatter og skuespiller Jørgen W. Larsen netop forbi til den første læseprøve, som foregik i Amatørteatrets Fyrkatspillets prøvesal.

Det er netop Jørgen W. Larsen, som har bearbejdet Ebbe Kløvedals Reichs originale manuskript til Mandebod fra 2004, som i år genopføres i Hobro.

Instruktionen denne gang står Nynne Karen Nørlund Steenild for.

Der er premiere på forestillingen fredag 24. maj, som opføres 15 gange i alt. Seks af forestillingerne er med vikingetaffel. Taflet serveres efter forestillingen med hyggeligt samvær og med mulighed for at synge danske sange og tage ud på ringborgen og høre nattergalen.

Billetter kan købes via fyrkatspillet.dk

Del på Facebook Del på Twitter Del på mail
Henter...