Det var 29. år i træk, at Husmoderkredsen for Oue & Omegn inviterede til julemesse i Oue Hallen

OUE: Husmoderkredsen for Oue & Omegn glæder sig over, at også den 29. julemesse i Oue Hallen trak et pænt besøg.

Mange havde fundet vej til hallen, hvor de kunne nyde gløgg og æbleskiver eller en kop kaffe.

Rigtig mange benyttede lejligheden til at trække numre i tombolaen, som bød på mange fine gevinster.

Hvad standene angår bød julemessen både på nyheder og gengangere.

Akkurat, som det var tilfældet med besøgende, og fælles for de fleste var, at de drog af sted med julegaver, men også pyntegrønt eller et juletræ.

Ud over julepyntelige sager forhandlede messen blandt andet helsepræparater, tøj, garn, sko, nisser, karklude, fine ting til hjemmet.

Og såmænd, om arrangørerne ikke allerede er begyndt at tænke en smule på julemesse nummer 30 i rækken

- Bag en sådan messe står rigtig megen frivillig arbejdskraft.

- Og det bidrager til, at der sker noget i en så lille by som Oue, roser Bente Hansen fra husmoderkredsen, en af Oue’s kendte ildsjæle.

Del på Facebook Del på Twitter Del på mail
Henter...