Henrik Stevnhoved og Anja Villumsen er nu ikke bare sammen privat - men også på jobbet

Skousen Hobro har forladt adressen gennem de seneste tre år på Smedevej, og er nu rykket ind i nye og flotte lokaler på Sdr. Ringvej – der hvor Jem & Fix tidligere havde hjemme, og hvor man også finder Meny. Samtidig har de udvidet med en ”shop i shoppen”, nemlig Hobro Køkkener.

- Vi har fået en meget positiv start med mange kunder i butikken, og generelt en super god respons på vores nye lokaler, fortæller indehaver Henrik Stevnhoved, der også har ansat en ny medarbejder, som han må siges at kende godt i forvejen, nemlig Anja Villumsen, som han danner par med privat.

- Anja er ansat som køkkenkonsulent og får dermed ansvaret for Hobro Køkkener. Her har starten også været meget positiv med stor aktivitet, slutter Henrik Stevnhoved.

Del på Facebook Del på Twitter Del på mail
Henter...