50 friske medlemmer mødte op til arbejdsdagen

HOBRO: 50 friske medlemmer fra Hobro Golfklub tog forleden handsker og arbejdstøjet frem og gav den gas nogle timer for at klargøre bane og klubhus til vinteren og næste golfsæson. Loungen og køkken fik en tur, havemøbler blev sat ind og der blev udført en masse tydelige opgaver ude på og omkring golfbanen.

Under middagen informerede golfklubben om nogle af de planer, man har for banens udvikling over vinteren og de kommende par sæsoner.

- Vi vil med disse forandringer signalere, at banen i Hobro Golfklub er i fortsat udvikling, så vi kan byde golfspillerne forandringer ude på banen og nye oplevelse generelt. ”Mere natur på golfbanen” skal ikke blot være et slogan, det skal være noget vi kan se og opleve, lyder det fra Hobro Golfklub.

Mere natur på banen indebærer ligeledes at tiltrække flere dyr og planter på og omkring banen. Sammen med DN Mariagerfjord skal medlemmernes børn/børnebørn skrue præfabrikerede fuglekasser sammen og opsætte disse for at øge diversiteten af sangfugle ude på og omkring banen.

Fuglekassedagen bliver søndag 24. november ude i værkstedet i golfklubben.

Del på Facebook Del på Twitter Del på mail
Henter...