Søndag kan interesserede komme med på en gratis tur gennem Kunstetagernes nyåbnede udstilling

HOBRO: Søndag 17. november kan interesserede komme med på en gratis tur gennem Kunstetagernes nyåbnede udstilling ”Ansigt til ansigt – Portrætkunst i dag”.

Kunstfaglig medarbejder Anne Lie Stokbro vil gennem portrætter af de fem kunstnere Nanna Drewes Brøndum, Peter Martensen, Marit Benthe Norheim, Trine Søndergaard og Hans Pauli Olsen fortælle om det moderne portræts mange former.

Omvisningen tager en lille times tid.

Næste arrangement i Kunstetagerne er torsdag 21. november, hvor chefredaktør på Jyllandsposten, forfatter Henrik Sejerkilde, fortæller om Dansk bogkunst i anledning af Kunstetagernes aktuelle udstilling med kalligraf og bogtilrettelægger Bent Rohdes livsværk.

Del på Facebook Del på Twitter Del på mail
Henter...