Kunst- og Skulpturgruppen arrangerer en spændende guidetur på Himmerlandsstien i Møldrup onsdag 21. august

MØLDRUP: Kunst- og Skulpturgruppen arrangerer en spændende guidetur på Himmerlandsstien i Møldrup onsdag 21. august.

Der er afgang kl. 19 fra Himmerlandsstien ved 10 km stenen, der står mellem Østergade og Hobrovej. Turen byder på historiske fortællinger om Himmerlandsbanerne, husene, vi kommer forbi og de mennesker, der boede der. Der fortælles også om byfornyelsesprojektet, de både kendte og mindre kendte skulpturer, der står på vores vej samt om de tiltag, som Kunst- og Skulpturgruppen har planlagt.

Der vil også ved turens start blive berettet kort om Møldrup bys historie.

Det er Kunst- og Skulpturgruppens tre medlemmer, der vil fortælle undervejs.

Alle, der har lyst til at deltage, er meget velkomne til at tage del i turen, der er den første af sin art i Møldrup. Deltagerne opfordres til at medbringe proviant til turen, og til når turen er slut, for da er der mulighed for at nyde medbragt kaffekurv ved søen, her er der borde og bænke samt mulighed for at se nyde Møldrups nye sø samt få en hyggesnak med de øvrige deltagere.

- Vi håber, at rigtigt mange vil slutte op om arrangementet, så vi får en dejlig aften på Himmerlandsstien, lyder det fra Kunst- og Skulpturgruppen, der tillige gør opmærksom på, at sidste Sommersang ved søen er 27. august

Del på Facebook Del på Twitter Del på mail
Henter...