TEATER: Publikum følte sig godt underholdt af De Damer

Publikum oplevede en gysende og grotesk hosptalskomedie, da forestillingen Den Sidste Gud besøgte Arden Kulturhus.

De blev ført ind i et abstrakt og absurd univers om besættelse, kærlighed, længsel, sex, febermareridt, død og ikke mindst idoldyrkelse.

Alt hvirvlet ind i hinanden i denne syge og musikalsk komedie.

Nogle kvindelige patienter ventede på lægen, men lægen kommer aldrig.

Alt imens får patienterne det dårligere og dårligere, mens to mystiske sygeplejersker vimser rundt og konstant forvisser kvinderne om, at han snart vil dukke op.

Publikum var begejstret for De Damers smukke og velklingende fortolkninger af tidens mange boyband-hits.

Musikken og damernes fine stemmer harmonerede utrolig smukt med hinanden, og tonerne sad lige i skabet, hvilket gav De Damer stående applaus, beretter Inge Reiter fra Teaterkredsen Mariagerfjord, som sammen med Himmerlands Teater arrangerede forestillingen.

Del på Facebook Del på Twitter Del på mail
Henter...