Hanne Boel - giver fredag 30. november akustisk koncert i Arden.

ARDEN: Sangerinden Hanne Boel er nyforelsket eller måske snarere genforelsket. Genforelsket i at gøre det, hun er god til og elsker, nemlig at synge sammen med dejlige musikere for et publikum, som hun gerne vil give en god oplevelse og en lille smule at tænke over.

Det vil publikum bl. a. kunne opleve, når Hanne Boel fredag 30. november giver koncert i Kulturhuset i Arden, bakket op af de to guitarister Jens Runge og Jacob Funch.

Under den igangværende akustiske Danmarks-turné nyfortolker Hanne Boel egne hits fra fortid såvel som nutid og kombinerer sit eget store bagkatalog med personlige og karakterfulde fortolkninger af sange, som står hendes hjerte nær.

Hanne Boel slog oprindeligt igennem som sanger i slutningen af 1980’erne og har siden da befundet sig på toppen af den danske soulpopscene med diverse priser og omkring 20 udgivelser bag sig.

I 2016 var hun en del af Toppen af Poppen-holdet, og sidste år spillede Hanne Boel adskillige udsolgte koncerter rundt om i landet.

Del på Facebook Del på Twitter Del på mail
Henter...