TILLID: Vi møder hinanden med hjerterne først, skriver Morten Krogsgaard Holmriis, sognepræst i Astrup og Rostrup sogne

HIMMERLAND: Vi møder hinanden med hjerterne først

Vi har tillid til hinanden. Helt grundlæggende bygger vores liv med hinanden på, at vi kan stole på vores nabo.

Stole på at min elskede elsker mig. At vi tror på, at også dem, vi ikke kender, vil os det godt.

Vi møder hinanden med hjerterne først.

Vi er dybt afhængige af tilliden til hinanden, for den tillid giver os tryghed.

Tilliden er kommet på hårdt arbejde. Med det, der sker lige nu, kommer vi let til at se vores medmennesker som en potentiel fare.

Dem, som vi før stod tæt på ved køledisken, holder vi nu i armslængde.

Vi træder et skridt baglæns, hvis nogen kommer for tæt på.

Vi skal passe på hinanden og holde afstand. Og samtidig skal vi holde for øje, at vores tillid ikke vender sig til mistillid.

For i mistilliden finder vi ikke tryghed.

Tværtimod.

Jagt på tryghed

Tryghed er afgørende for, at vi kan leve frit.

Vi jager trygheden, og vi må hele tiden afgøre med os selv: ”Hvor sikker vil jeg være?”

Der er et helt marked for tryghed. Vi pendler mellem kreditforeningens fastforrentede lån og pensionsordninger, der fortæller, at en tryg alderdom hænger sammen med en god økonomi.

Jeg har lige gennemgået alle mine forsikringer, og når man læser spørgsmålene om brand, ulykke, invaliditet og alt det andet, så kan man næsten ikke undgå at tænke:

”Jeg må hellere skrue lidt op for forsikringen - for at være på den sikre side.”

Guds hånd

I søndagens tekst er jøderne også på jagt efter forsikring og tryghed.

De vil have forsikring for, at Jesus er Kristus - ham de går og venter på.

Guds hånd

Jesus siger, at det har han allerede fortalt dem, og at dem der lytter til ham, dem kender han.

Dem vil han give evigt liv, og ingen skal rive dem ud af Guds hånd.

Guds hånd er et trygt sted at være.

At være i Guds hånd er en forsikring om, at når vi ikke selv kan forsikre os mere, så lover Gud, at han vi har ham i ryggen.

Påskens fortælling om Gud, der holder fast i sin søn, når sikkerheden braser, når alle svigter og selv når døden kommer - den fortælling gælder også for os.

Men for at Guds hånd, skal opleves som tryg, så må vi have tillid.

Tillid til at Gud er Gud, og at vi netop er i hans hænder.

Og selvom vi lige nu er påpasselige med håndhygiejne, så behøver ikke bekymre os om, hvorvidt Guds hånd er sprittet af eller ej.

Med hjertet først

Vi kan ikke bygge vores tro eller tryghed på mistillid.

Hverken til Gud eller hinanden. Vi må altid møde hinanden med hjertet først, for kun på den måde kan vi have et forhold til hinanden.

Også på afstand er vi i hinandens hænder.

Vi må holde hænderne og hjerterne varme.

Morten Krogsgaard Holmriis er sognepræst Astrup og Rostrup sogne.

Indtil kirkerne åbner igen, kan du hver uge læse “præstetanker” her i avisen.

Teksterne skrives af præsterne i Hadsund Provsti.

Del på Facebook Del på Twitter Del på mail
Henter...