I år har ikke færre end 184 børn, heraf cirka 30 piger, i alderen 9 til 11 år meldt sig

HOBRO: Hvorfor vi er her? For at spille fodbold, selvfølgelig.

Flokken af fodboldknægte sidder med deres madpakker på en skråning på DS Arena og beundrer Hobros superliga spillere.

De løber mellem kegler og træner hurtige førstegangspasninger.

Ikke et et sekund tvivler knejterne mellem 9 og 11 år på, hvad DBU’s fodboldlejr i Hobro handler om:

To hold, to mål - og så ellers derudaf.

- Det allerbedste var, at Edgar Babayan spillede med på et af vores hold. Han er godt nok god, kan drengene hurtigt blive enige om.

Men hører de efter?

Assistenttræner William Elkjær, en af i alt 22 trænere og assistenter tilknyttet DBU-fodboldskolen i Hobro, medgiver, at det kan være svært at holde børnenes koncentration fangen, når den står på øvelser med bolden.

- Tit hører de overhovedet ikke efter, hvad man siger.

- Men så hjælper det, hvis man laver en konkurrence og sætter en præmie på spil - så i dag har jeg taget 10 præmier med, betror William.

Han er 15 år - fra Hadsund, har spillet fodbold i 12 år i Hadsund Boldklub og kan selv se tilbage på seks somre på en af disse fodboldskoler.

Det har William nydt godt af.

Noget af det sjoveste

- At komme på fodboldskole var bare det sjoveste, der kunne ske for mig den sommer, husker han.

Nu giver han noget af sin viden videre til andre børn.

- Jeg kan specielt godt lide at se børnenes glæde, når de lærer noget nyt.

- Derhjemme hjælper jeg min far med at træne min lillebrors hold, og det har jeg gjort i halvandet år, fortæller William.

Dagens fodboldskole-menu lokker med "magi - hvor vi træner med det ekstra lækre" - om at "afslutte, udfordre eller aflevere, når jeg har bolden".

Men også at kunne, ville eller turde drible og finte og tage de chancer med bolden, som splitter et forsvar ad.

Lidt lærdom og socialt samvær

At ungerne, når alt kommer, mere tænder på legen med bolden i en dyst med to hold og to mål end det "ekstra lækre" tvivler fodboldskoleleder Palle Jensen nu ikke på.

- Specielt efter middag kniber det for 9-11 årige at holde koncentrationen oppe. Og sidste på ugen er de ved at være godt trætte, medgiver Palle Jensen.

- Men de får alligevel en masse lærdom og noget godt socialt samvær med jævnaldrende fra andre klubber, og der knibes ikke mange tårer i ugens løb.

- En uge på DBU’s Fodboldskole er en god og lærerig oplevelse, pointerer Palle Jensen.

Han bærer en god ballast på det felt, eftersom han sammenlagt har stået i spidsen for 15 fodboldskoler.

Men det er kun halvt så mange gange som skolernes vinterstævne, som Palle Jensen på vegne af HIK har stået i spidsen for 30 år.

Den 25. fodboldskole

Lige nu handler det om DBU’s Fodboldskole.

- Jeg var med de første år, holdt så en pause, mens jeg selv havde små børn, og vendte så tilbage i 2006, så jeg mener, det må være 25. gang af 26 mulige, at Hobro i år er vært for en fodboldskole, vurderer Palle Jensen.

Siden klubben fik lov at være vært i den første sommerferieuge, er deltagertallet vokset betydeligt.

I år har ikke færre end 184 børn, heraf cirka 30 piger, i alderen 9 til 11 år meldt sig.

Det betyder, at de 11 trænere og lige så mange assistenter arbejder med hold, der er fyldt til bristepunktet.

Børnene, som ud over værtsklubben kommer fra Arden, Rosendal, Valsgaard, hentes og bringes hver dag af forældrene.

Specielt den første dag skal drengene på de blandede hold lige se hinanden an: Hvem er bedst - han han noget, som jeg ikke kan.

Den første dag

- Og der vil jo altid være et par baryler iblandt, som går lidt hårdere til de andre, eller som selv er mere hårdføre. Dem får vi skilt, så de ikke render ind i hinanden hele tiden.

Man har ikke små 200 børn samlet en uge uden småepisoder undervejs, bemærker Mikael Thomassen, pigetræner siden 2001.

- Overvejende har børnene det godt. De nyder at bruge en uge på at spille fodbold, lære nogle finesser og få kammerater i andre klubber.

- For mig giver det en masse glæde at bruge en uge af min ferie på at være træner på en fodboldskole, siger Mikael Thomassen.

Privat danner han par med Louise Milert, selv træner på Hobro-skolen i tre år, men i år for første gang trænerleder med primært ansvar for, at trænerne føler sig godt forplejet, mens det står på - og at trænerne løser de opgaver, de skal.

Louise Milert

Også Louise Milert træner pigehold i VH 08 - et samarbejde på pigefronten mellem Hobro og Valsgaard.

Hun mærker en forskel ved at være træner derhjemme og på fodboldskolen.

- Specielt drengene kan godt være udfordrende, fordi de lige skal prøve hende pigetræneren af.

Hvorimod dem derhjemme godt ved, hvor langt de kan gå, før den gamle bliver tosset.

- Men de lærer nu også hurtigt her, griner Louise Milert.

- Og så er det jo bare fedt at blive mødt med et "hej Louise," når man nede i byen render over unge, der tidligere har været barn på fodboldskolen i Hobro, tilføjer hun med et smil på læben.

Del på Facebook Del på Twitter Del på mail
Henter...