UDSOLGT: Fik du ikke købt billet til Kulturhuset på lørdag - bare ærgerligt

ARDEN: At Henning Stærk er still going strong og stadig efterspurgt hos publikum vidner lørdagens koncert i Kulturhuset Arden om.

Den er nemlig udsolgt.

Den 70-årige solist har ingenlunde stillet sine spidse støvler på hylden.

En koncert med Henning Stærk band hører til en aften med store sange.

Publikum tages med på en rejse gennem hans lange og flotte karriere, krydret med og bundet sammen af historier og anekdoter fra de sidste 50 år.

Siden Henning Stærk begyndte at spille, har det altid været kontakten med publikum og livekoncerten, der har været ledestjerne for hans vej.

Selv efter mere end 3000 koncerter og i en alder af 70 år, glæder han sig, hver gang han skal afsted.

En stærk karriere

Henning Stærks karriere har budt på bemærkelsesværdige højdepunkter som medlemskab af store grupper som Gnags, Spillemændene, Hound Dog All Stars .

Men i særdeleshed på en glorværdig solokarriere med store hits som Small Town Saturday - Sweetheart - Fire - Cheque Book og mange flere.

Dertil Grammy Awards, platin- og guldplader og ikke mindst tusindvis af live koncerter er kendetegnet for en lang og flot karriere.

Men det ændrer ikke ved det faktum, at hvis du ikke nåede at købe billet, må du nøjes med at drømme om en lørdag aften i Arden

Del på Facebook Del på Twitter Del på mail
Henter...