Når snoren er klippet, tager ungdommen fat på den spritnye bane

HOBRO: Snoren til Hobro IKs nye kunstgræsbane (bane 2) lige op til klubhuset klippes lørdag 19. oktober klokken 10.30.

Herefter tager ungdommen fat på det spiritnye kunstgræs af allerfineste kvalitet.

HIK afvikler en mini ungdomsturnering for U7, U9 og U11 fra klokken 10.45 til 12.15.

Spillerne får hver en sodavand og en pølse for deres indsats.

Herefter spiller U19 og U17 på skift deres divisionskampe mod AB.

En bane helt på toppen

De to kampen fløjtes i gang henholdsvis klokken 13 og klokken 15.15.

Og mon ikke, ungdommen glæder sig til spille på den nye bane.

Ud over, at børnene og de unge fremover slipper for at krydse Mariagervej, så kommer de til at træne dagligt på den fremragende bane.

En bane, der kvalitetsmæssigt - mindst - vil være lige så god som den kunstgræsbane, superligaoprykkerne Silkeborg IF benytter på Jysk Park, idet Hobro-udgaven tilmed er en opdateret udgave og dermed blandt de mest fremmeligste af sin art i hele Fodbolddanmark

Vilkår som FC Nordsjællands

Baneeksperten Flemming Andreassen, som Hobro IK har hyret som projektleder til klubbens baneomlægning, har tidligere i Hobro Avis sammelignet Hobro-ungdommens nye træningsfaciliteter med FC Nordsjællands.

Meget tidligt begynder de nordsjællandske børn at spille på kunstgræs eller naturgræs af høj kvalitet.

- De øver sig i at spille fodbold på et fuldstændigt plant underlag og ved lige præcis, hvordan bolden kommer hver gang.

- Med andre ord lærer de helt fra starten at lægge de rigtige afleveringer.

- De driver bolden frem i højt tempo og praktiserer det hurtige pasningsspil, forklarede Flemming Andreasen.

Han kommer meget på de nordsjællandske kanter og kender til klubbens filosofi.

- Den lyder slet og ret på, at alle børn skal lære at spille fodbold på de bedst mulige baner.

- Derfor skaber FC Nordsjælland trods sit meget unge mandskab gang på gang resultater, pointerede han.

Del på Facebook Del på Twitter Del på mail
Henter...