Mathiassen og Linnemann gav den gas i Aarhus’ gader

HOBRO: De to himmerlandske racerkørere - Jacob Mathiassen og Ulrik Linnemann - ser med tilfredshed tilbage på deres indsatser i det århusianske gadeløb Classic race.

Allerede under træningen leverede Jacob Mathiassen således fornuftige omgangstider.

Og fordi han fastholdt de gode takter i kvalifikationen, kunne han slutte denne som nummer ni.

- Jeg følte mig rigtigt godt tilpas på banen hele weekenden, og det var da også tæt på, at jeg kunne blande mig i top 4 allerede under kvalifikationen, siger Jacob Mathiassen.

Jacob Mathiassen

Ubesværet passerede han målstregen som nummer syv i heat 1.

Dén placering betød også, at han skulle starte heat 2 på andenpladsen i feltet.

Det blev en kort fornøjelse, da en olieslange rev sig løs på bilen og derfor satte en stopper for at ende på podiet.

Jacob måtte derfor starte heat 3 på en 12. plads.

Det kuede dog ikke den nordjyske racerkører, der snart kunne drage nytte af et sammenstød i feltet.

- Der skete noget tumult foran mig i et sving, og jeg kunne heldigvis snige mig udenom.

Over målstregen

- Så det lykkedes mig at indtage femtepladsen i feltet, som jeg forsvarede, til jeg passerede målstregen for sidste gang, siger Jacob Mathiassen.

Ulrik Linnemannn lagde vejen forbi Aarhus til showkørsel i din 600 hk VW Polo rallycrossbil.

En oplagt mulighed for at brande rallycross.

Rent show fra Linnemann

Folk var tydeligvis interesseret i at vide noget om bilen, der tilsyneladende uden problemer legede med formel 1 biler, og samtidigt blev smidt sidelæns ind i det ene sving efter det andet, for så at sende dækrøg ud af alle fire dækkasser i udgangen af svingene.

- I særdeleshed en sjov og underholdende weekend, bemærker Ulrik Linnemann, som nøjes med at køre showkørsel både lørdag og søndag under til det præstigefyldte arrangement tæt på Aarhus midtby

Del på Facebook Del på Twitter Del på mail
Henter...