”Hitlerbroen”, der forbinder Sønder Onsild med Onsild Stationsby, er spærret af. 6. december begynder nedrivningen

SØNDER ONSILD: Fredag 6. december påbegynder nedrivningen af broen, der forbinder Engsvang og Sønder Ulstrupvej i Sønder Onsild.

Broen, der i folkemunde kaldes for ”Hitlerbroen”, skal rives ned for at give plads til Banedanmarks nye kørestrøms-master.

De master skal gøre det muligt at erstatte IC3 og IC4-togene med eltog fra 2024.

Banedanmark oplyser, at man forventer at være færdig med nedrivningsarbejdet i Onsild 9. december.

I Onsild har flere lokale kæmpet for at få en gangbro, når den nuværende bro rives ned.

Byrådet i Mariagerfjord har åbnet op for at betale halvdelen af en ny gangbro.

Resten af pengene skal beboerne i Onsild selv finde.

- Men nu kan vi godt være nervøse for, om vi kommer til at undvære en bro i flere år.

Os bekendt er der ikke lavet nogen projektbeskrivelse af en gangbro.

- Vi er nødt til at have en pris og en projektplan. hvis vi skal have en chance for at søge nogle penge hos fonde, siger Lise Storm fra Onsild Borgerforening.

Del på Facebook Del på Twitter Del på mail
Henter...