Hjalmer - optræder 1. december i ”Den Gamle Biograf” i Mariager

MARIAGER: Der er rift om Hjalmer i den danske musikverden.

Til efteråret 2019 præsenterer Hjalmer sine sange i et nyt og intimt set-up, når han drager ud på en 40-shows akustisk Danmarks-turné.

Da Musikforeningen Rytmus i Mariager kom på banen, var der blot to koncertdatoer at vælge imellem.

- Men vi er super glade for, at vi lige nåede at booke Hjalmer for et par måneder siden til en koncert i ”Dan Gamle Biograf” søndag 1. december, konstaterer Rytmus-talsmand Torben Holmgren.

Til trods for sin unge alder, har Hjalmer allerede et væld af koncerter i bagagen.

Senest var han i foråret på turné med fuldt band, men på turneen i efteråret vælger Hjalmer at skrue ned for tempoet og op for intimiteten og får kun følgeskab af guitaristen Simon Luth.

- I meget lang tid har jeg haft lyst til at komme ud – bare mig og min guitar - og møde publikum i øjenhøjde. Jeg vil præsentere publikum for sangene i deres oprindelige og reneste form. Det er sådan sangene er blevet til, og det håber jeg også, at publikum vil opleve, når de hører dem akustisk, fortæller Kim Larsen-sønnen, der på trods af sin unge alder allerede kan mønstre over 11 millioner streams på Spotify og netop har vundet en Zulu Award som ”årets nye navn” og en Gaffa-Pris som ”årets danske solist”.

Del på Facebook Del på Twitter Del på mail
Henter...