BRØD: 30-årige Mads Nymann håbe, at byens kommende nye bageri kan blive klar til marts i ejendommen, hvor der seneste var vandpibecafé

HOBRO: 30-årige Mads Nymann åbner et nyt bageri i Hobro.

I Adelgade 71 - tæt på den gamle politistation og hvor der senest har ligget en vandpibecafé - har håndværkerne lige nu travlt med at rumstere.

Håbet er, at det nye bageri kan slå dørene op i en topmoderne udgave i starten af marts.

Hobro Brød

Navnet på det nye bageri bliver Hobro Brød.

Mads Nymann, der er udlært bager, har de seneste seks år været medejer af Houlkær Bageri i Viborg.

Men ambitionen om at blive 100 procent herre i eget hus, fik ham til at kigge mod Hobro.

- Jeg har altid gerne ville have mit helt eget bageri, hvor jeg kan gøre tingene helt på min egen måde.

- Hvor jeg kan skabe og bygge op. Jeg kommer fra Viborg og sonderede terrænet i en række byer rundt omkring.

- Her faldt jeg for Hobro. Her bor der i dag kun en bager til cirka 12.000 indbyggere.

- Så jeg synes bestemt, at der er plads til en mere, fortæller Mads Nymann.

- Jeg har kigget på en del forskellige lokaler, men synes det her passer perfekt.

- Både i størrelsen og beliggenheden og med gode parkeringspladser lige ude foran butikken, fremhæver Mads Nymann, der sammen med kæresten May flytter til Hobro.

Surdeje bagt i stenovne

Hun er udlært kok og skal også arbejde i bageriet.

- Det bliver et åbent bageri, hvor man vil kunne opleve, hvordan jeg står og laver brød og kager.

- Bageriet vil fokusere på kvalitet og brød lavet med eksempelvis lækre surdeje.

- Bagt i stenovne.

- Og så agter vi at holde åbent alle ugens syv dage.

- Jeg har endnu ikke åbningstiderne helt på plads.

- Men vi åbner dørene tidligt om morgenen, og så lukker vi nok hen på eftermiddagen.

- Jeg tror, at der bliver mest gang i salget om morgenen og til frokost, forudsiger Mads Nymann.

Planen er at slå dørene op 1. marts - hvis altså håndværkerne kan nå at blive færdige.

- Der bliver hektisk at skulle at nå det, men jeg håber.

- Ellers kunne det også blive midt i marts. Nu må vi se, bemærker han.

Del på Facebook Del på Twitter Del på mail
Henter...