Indehaver Daniel Klitgaard, DK-Knast Byg, glæder sig over kundernes anbefalinger

Henover efteråret har håndværkere i hele landet konkurreret om at blive den bedst anbefalede håndværker i deres branche og region.

Via søgeportalen Håndværker.dk har kunderne nu kåret vinderne, og blandt vinderne er DK-Knast Byg i Hobro, som nu kan bryste sig af titlen som ”Region Nordjyllands bedst anbefalede tømrerfirma”. Indehaver Daniel Klitgaard er naturligvis glad for prisen.

- Jeg er virkelig beæret over at vinde. Det er et bevis på, at kunderne sætter stor pris på den ekstra indsats, jeg leverer.

- Min tilgang er, at jeg altid lytter grundigt til mine kunder og kommer med de bedste forslag til dem og deres projekt.

- God kvalitet i selve tømrerarbejdet er jo vigtigt, men det er også virkelig vigtigt at lytte til kunderne, siger han.

Over 3100 anbefalinger er i alt blevet indsamlet undervejs i konkurrencen, og det er de godt tilfredse med hos Håndværker.dk

- Konkurrencedeltagerne er generelt gået positivt og energisk til værks, og der er tikket mange anbefalinger ind. Det siger noget om, at håndværkerne finder det vigtigt at kunne fremvise anbefalinger fra deres kunder, og så siger det også noget om, at håndværkerne udfører godt håndværk, som kunderne bliver glade for. Den bedste markedsføring, som håndværkere kan få, er anbefalinger fra glade og tilfredse kunder. noterer Thorsten Olsen, marketingdirektør hos Håndværker.dk

Håndværker.dk er Danmarks største håndværkersøgeportal og cirka 1 mio. boligejere besøger portalen hvert år.

Hovedpræmien i konkurrencen er en spritny Toyota PROACE City-varevogn, som uddeles ved lodtrækning.

Lodtrækningen skulle efter planen være foregået i forbindelse med en række fysiske arrangementer rundt omkring i landet, men pga. corona-restriktionerne er de nu foreløbig udskudt på ubestemt tid.

Daniel Klitgaard og DK-Knast Byg må derfor vente i spænding i et stykke tid endnu, før det ligger fast, om han bliver den glade ejer af en ny varevogn.

Del på Facebook Del på Twitter Del på mail
Henter...