Hobro med i otte store arrangementer - men først skal julemanden vækkes i Bies Gaard på lørdag

HOBRO: Hobro Handel melder sig ind i kampen for at udbrede FN`s 17 verdensmål.

I resten af året og hen over 2019 inviterer Hobro Handel på otte store arrangementer som led i kampagnen: ”Danmark for målene - Global Goals Tour”

Via en omfattende turné på otte besøg i 48 danske byer vil også hobroenserne mærke hensigten om at udbrede FN’s 17 verdensmål til to millioner danskere i 2019 - på en nærværende og inddragende måde.

Hobro kickstarter med to små pop-up julearrangementer i december.

Megen god mad smides væk

Lørdag 1. december klokken 12.30 sætter kokken Jesper Vollmer (tidligere køkkenchef i Kongehuset) på Store Torv fokus på julens indkøb og specielt mad.

Og lørdag 15. december følger det næste Global Goal arrangement med den tv kendte tryllekunstner Anders Møller.

To arrangementer med smil på læben, inspiration og noget at tale om bagefter, lover Hobro Handel.

De første 100 kunder i Hobro kan i øvrigt tage en lille verdensmåls julegave med sig hjem.

Udover at være en bekostelig tid på året betyder julen også, at megen god mad ender i skraldespanden.

Jesper Vollmer

Jesper Vollmer giver sine bud på, hvad du bør kigge efter ved julens indkøb, så du sparer lidt og samtidig begrænser madspildet.

Uden at fornægte dig selv julens glæder kan du sagtens geare ned for overfloden - og uden at være nervøsitet for at løbe tør for proviant.

Med sig bringer Jesper Vollmer pointer fra sit eget liv som kok og familiefar - måske med et par små anekdoter fra det kongelige køkken, som han i 10 år havde ansvar for.

Omtanke og fokus på madspild er bestemt ikke fremmedord ved hoffet.

Julemanden vækkes

Netop denne første lørdag i december inviterer Hobro Handel og FDF til vækning af Julemanden i Bies Gaard klokken 11.

Klokken 10 bevæger FDF sig rundt i gågaden og uddeler konkurrence kupon til vækningen.

Familier med børn mødes i Bies Gaard og vækker julemanden der sover på loftet i den gode gamle Bryggergård.

FDF skaber julehygge med små julestande og FDF Orkester spiller op til julemandens vækning.

10 gaver til drenge og piger

Der vil være udtrækning af 10 gaver til drenge og piger på konkurrencesedlerne.

Klokken 11.30 hentes julemanden af sine heste og karet og kører gennem gågaden og uddeler slik til alle børnene.

Klokken 12 underholder FDF orkester ved juletræet på Store Torv og flere steder i gågaden.

En halv times tid senere tager Jesper Vollmer fat.

og klokken 13 uddeler han en gave til de første 100 borgere - en lille verdensmåls julegave i anledning af Hobros medvirken i Global Goals Tour.

Del på Facebook Del på Twitter Del på mail
Henter...