BUTIK: Steen Andersen driver sin lille alt-mulig-butik på Stationsvej 4

HOBRO: Steen Andersen fra Hobro elskede engang at tage rundt til forskellige markeder om sommeren.

Her havde han sin egen stand med alverdens spændende ting.

Det gav ham idéen til at åbne en egentlig basar, så kunderne kunne gøre en god handel hele året.

I år er det således otte år siden, at Steen åbnede Bazaren på Stationsvej 4 i Hobro.

- Bazaren er ikke en genbrugs- eller antikforretning.

- Jeg kalder den i stedet en ”alt-mulig-butik”, og jeg sælger udelukkende nye ting, som jeg køber hos grossister til nogle gode priser.

For enhver smag

- Jeg har noget for alle. Sådan var det også, da jeg tog ud på markeder.

- Det er vigtigt at have meget forskelligt, så alle kan få en god og hyggelig oplevelse i butikken, fortæller Steen Andersen.

Nu om dage drager han ikke længere ud på markeder, men koncentrerer sig udelukkende koncentrerer sig om Bazaren, som han dog kun driver på hobbyplan.

Aktivt jobsøgende

Lige nu er han aktivt jobsøgende.

- Bazaren holder åbent hver lørdag og søndag mellem klokken 10 og 15, men i den periode, hvor jeg ikke har haft et andet fuldtidsjob, har jeg også holdt åbent på nogle af hverdagene.

- Det er min søn, der ejer lokalerne, og han driver selv Actionshoppen lige inde ved siden af, fortæller Steen Andersen.

Endskønt han selv åbnede Bazaren tilbage i 2012, oplever han, at mange lokale forsat ikke kender stedet:

- Jeg har et loyalt og trofast stampublikum, men der er fortsat mange, som ikke kender Bazaren i Hobro.

Måske er det fordi, at jeg ikke bruger de store summer på markedsføring, funderer 58-årige Steen Andersen.

Del på Facebook Del på Twitter Del på mail
Henter...