KØB: Jensen & Vestergaard i Valsgård har opkøbt det tidligere Hobro-firma

VALSGÅRD/HOBRO: Jysk Hvidevare Teknik i Hinnerup overtog for godt to år siden Hobro Hvidevareservice og har siden haft en montør kørende i området.

Nu bliver stafetten imidlertid givet videre, så Hobro Hvideservice igen får base i lokalområdet.

Jensen & Vestergaard

Jensen & Vestergaard, der har hjemme i Valsgård, har således overtaget virksomheden pr. 1. marts.

- Vi har haft et par gode år som indehaver af Hobro Hvidevareservice,.

- Men helt i stifter Svend Erik Møllers ånd synes jeg også, at virksomheden igen skal tilbage på lokale hænder.

-Så jeg er meget glad for, at vi har fået lavet en aftale med Jensen & Vestergaard om at overtage Hobro Hvidevareservice, lyder det fra Hans Foged, der er indehaver af Jysk Hvidevare Teknik.

Jensen & Vestergaard, der indehaves og består af Anders Paarup Jensen og Peter Vestergaard, blev stiftet i november måned 2015.

Leasing, salg og leje

Duoen har siden specialiseret sig i leasing, salg, leje og fleksibel service af hårde hvidevarer.

- Vi er glade for, at muligheden opstod for at overtage Hobro Hvidevareservice.

- Det er endnu et skridt fremad for vores virksomhed, der har haft vokseværk, siden vi startede.

- Vi har haft en rigtig god dialog med Hans Foged om overtagelsen, og vi glæder os til at servicere endnu flere kunder i og omkring Hobro, lyder det fra Peter Vestergaard.

Jensen & Vestergaard - og dermed nu også Hobro Hvidevareservice - har base på Hovedgaden 16 i Valsgård.

Del på Facebook Del på Twitter Del på mail
Henter...