HIK arbejder mod selvforsyning med varmeenergi, genbrug af vand og mindst mulig miljøbelastning - og afviste derfor en hybridbane

HOBRO: Hybridbaner, nej tak - siger de i Hobro Idrætsklub.

Her gør man sig nemlig tanker om at ville være Danmarks miljømæssigt mest bæredygtige eliteklub.

Og i den sammenhæng dumper den hybrid, man ellers overvejede at bruge på den nu spilleklare Bane 4 bag Hobro Idrætscenter.

I stedet valgte klubben at anlægge en stor, flot og slidstærk naturgræsbane, hvor superligatruppen fremover skal træne.

- En hybridbane, hvor der blandes 15-20 procent kunstgræs i naturgræsset, belaster miljøet alt for meget.

- Hybridbaner har nemlig en kortvarig levetid på måske fem-seks år.

- Og når den er færdig, må hele jordlaget graves op og kasseres.

- Tilmed er hybrid et par millioner kroner dyrere at anlægge end naturgræs og lige så dyrt at holde ved lige som naturgræs, begrunder superligaklubbens driftschef Henrik Hammershøj.

Han har taget teten i klubbens visioner om snart at kunne kalde sig Danmark mest bæredygtige fodboldklub på topplan.

Recycling

Det handler om at genanvende materialer - at ”recycle” - hvor det er muligt.

Eksempelvis at genbruge regnvand til at vande alle baner med.

I dag foregår kunstvanding af banerne overvejende med drikkevand iblandet den smule regnvand, man selv opsamler fra tribunetaget på DS Arena.

Men på sigt håber klubben i samarbejde med Mariagerfjord Vand at få lov at pumpe regnvand/overfladevand fra et skybrudsbassin over i egen vandtank med plads til 65 kubikmeter vand.

Målet er at nå op på at bruge op til 95 procent regnvand/overfladevand til at vande baner med.

Kunstgræs

Til oktober vil naturgræsset på Bane 1 nær klubhuset være erstattet med kunstgræs.

Da står klubben med to kunstgræsbaner.

Nemlig den 10 år gamle med et opfyld af gummigranulat fra opraspede, kasserede bildæk (SBR) - og en ny af bedste opdaterede kvalitet, hvor der i stedet bruges et plastgranulat (TPO).

Gummistykker fra den gamle bane har det med at sprede sig, forsvinde, blæse væk - efterhånden, som det sparkes op.

Hvorimod den kommende kunstgræsbane holder på de hårde, kantede plastgranulater.

Mini renseanlæg

Hobro IK planlægger at installere et minirenseanlæg på stedet og måle indholdet af affaldsstoffer i drænvandet fra de to kunstgræsbaner.

Det vil ske i samarbejde med Mariagerfjord Vand, men også Aalborg Universitet har meldt sig som interesseret og vil gerne i et semester følge det som et projekt.

Noget, parterne efter sommeren mødes for at drøfte.

Da opvisningsbanen i 2014 blev omlagt, fordi klubben rykkede op i superligaen, installerede Hobro IK et jordvarmeanlæg med i alt ni kilometer varmerør i jorden og placerede en varmepumpe i kælderen.

Herfra produceres energi nok til at levere halvdelen af varmen i kampbanen, når der er brug for det - og til egenhændigt at holde klubhuset lunt både forår og efterår, hvor det ikke er så koldt udenfor.

Inden for fem år sigter klubben efter at være selvforsynende med 95 procent af al varmeenergi - altså som bæredygtig, grøn energi.

- Vi vil gerne bidrage til at levere så meget som muligt videre til næste generation, som Henrik Hammershøj udtrykker det.

Solceller og tank til regnvand

Ved ombygningen af stadion for tre-fire år siden placerede man et solcelleanlæg på taget af hovedtribunen og en tank til opsamling af regnvand.

Og bæredygtigheds-tankerne tager yderligere fart med afvisning af hybridbanen på Bane 4.

- Ud over, at hybrid er smadderdyr og belaster miljøet, så skal en hybridbane plejes fuldstændigt som en naturgræsbane med blandt andet spyd til at bearbejde vækstlaget.

- Det betyder, at du prikker en masse små plastikstykker ned i vækstlaget, så det hele ender som et miskmask af græs, jord og mikro plastik, som samlet må køres til miljøsortering hos Rematch i Herning, påpeger baneeksperten Flemming Andreasen.

Stor viden om alle typer græs

Gennem sin lange karriere som blandt andet greenkeeper for flere større golfklubber og som tilrettelægger af greenkeeper-uddannelsen besidder han stor viden om alle typer naturgræs og kunstgræs.

Og Flemming Andreasen har Hobro IK ansat som projektleder af den baneomlægning, man er i gang med.

Han blev også hyret ind for fem år siden, hvor Hobro IK på rekordtid skulle opgrave den gamle kampbane og mønstre en helt ny bane med dræn, vanding og varmanlæg.

Alt skulle klares i tidsrummet fra 2. pinsedag til hjemmebanepremieren 3. august i superligaen mod Brøndby.

Banen meldte Flemming Andreasen selv klar 14 dage før tid.

End ikke en vild styrtregn kunne ødelægge hans nyanlagte grønsvær under Hobros minderige 2-0 sejr over giganterne.

- For mig er det en sand fornøjelse at arbejde for klubben, fordi man i Hobro IK tør gå helt nye veje ved at satse på miljø og bæredygtighed, kvitterer Flemming Andreasen.

Del på Facebook Del på Twitter Del på mail
Henter...