HOBRO: Biecentret får musikalsk rigtigt travlt med tre koncerter i løbet af de nærmeste uge.

Har du eksempelvis lyst til at høre Historien om Giro 413?

Fra dengang, hvor duften af varm middagsmad om søndagen, flæskesteg, karbonader eller noget helt tredje kunne mærkes i dampradion.

Sangeren og guitaristen Karsten Holm synger et udpluk af de elskede Giro 413 sange og fortæller historien fra udsendelsens første godt 60 år i dampradioen, og det foregår mandag 20. januar klokken 13.30 i Biecentret.

Først Lytternes Ønskekoncert..

I 1946 var krigen slut, men eftervirkningerne fortsatte i stort format.

Flygtningestrømmen var massiv over hele Europa, først og fremmest i Tyskland, men også i Danmark var det voldsomt

Statsradiofonien, som Danmarks Radio hed dengang, fostrede ideen om at iværksætte nogle ønskekoncerter i radioen, hvor lytterne kunne samle penge ind til disse flygtninge og sende et beløb ind til radioen, som så ville give pengene videre til det gode formål.

Som tak kunne lytterne få et musikønske opfyldt. Programmet hed dengang Lytternes Ønskekoncert på Grammofon.

... så hed det Giro 413

Siden kom Otto Leisner til og fandt på det mundrette navn Giro 413.

Karsten Holm synger nogle af de sange, i forskellige genrer, som blev spillet gennem de mange år.

Sange sunget af Aksel Schiøtz, Gustav Winckler, Bjørn Tidemann, Kim Larsen og Lars Lilholt.

Det bliver en tidsrejse, der strækker sig fra midten af 40´erne til nu.

Karsten Holm får til sit sangforedrag brug for sin store og brede sangerfaring og konservatorium uddannelse, idet Giro 413 repertoiret spænder vidt.

Pigernes Fornøjelse

Lige fra opera over viser til rock og pop - nærmest alt forekommer i dette sangforedrag.

Også om sønsdagen slippes musikken imidlertid løs.

Klokken 14 får du serveret en musikalsk stund til - og ikke mindst af - Pigernes Fornøjelse.

Der er nemlig fut i fejemøjet, når harmonikaduoen Karin Skovmand og Else Schmidt, violinist Else Christensen samt guitarist Kai Bylling spiller op.

Kvartetten tilhørere Rebild Spillemændene, hvilket vil fremgå af et repertoire, der omfatter både traditionelle folkemelodier rundet af himmerlandsk muld.

Biecentrets Husorkester

Dertil danske og udenlandske sange, viser til varieret dansemusik og ”elskede skråle-med-numre - heraf nogle af lettere vovet herkomst” og utvivlsomt til Pigernes Fornøjelse.

Den musikalske uge i Biecentret begynder allerede onsdag 15. januar klokken 13.30, hvor Biecentrets Husorkester lover en hyggelig eftermiddag med sang og musik.

Biecentrets Husorkester kunne sidste år fejre 25 års jubilæum.

Og orkestrets medlemmer er stadig stærkt gående med nye sange og højt humør, forlyder det fra Centerrådets trænede ører.

Del på Facebook Del på Twitter Del på mail
Henter...