En god portion “hundegalskab” kunne i denne uge opleves på Julemærkehjemmet i Hobro - og på Hobro Friskole

HOBRO: En god portion “hundegalskab” kunne i denne uge opleves på Julemærkehjemmet i Hobro - og på Hobro Friskole.

”Hundegalskaben” blev leveret af Teatret Thalias Tjenere, som af Teaterkredsen Mariagerfjord var blevet betalt for at spille teater for en del af den lokale ungdom.

Både de mindre og de større børn var fra start meget begejstrede og opslugte af kærligheden mellem en kasseret væddeløbshund og en feteret mopse-prinsesse med en strålende fremtid.

Lige som i eventyrerne skulle hundene rigtig meget igennem, men til allersidst sejrede kærligheden, og brylluppet blev fejret med tyl og gaver.

Del på Facebook Del på Twitter Del på mail
Henter...