Mange borgere besøgte Hobro Havn i weekenden, men eksperter formoder stadig, at den op mod 10 meter lange vågehval vil dø

HOBRO: Hvalen dør i løbet af få dage, lød de første antagelser.

Nu har Hobros landskendte vågehval foreløbig holdt sig i live en uges tid, siden den tirsdag i sidste uge første gang viste sig i Hobros indre fjordbassin.

Ikke mindst i weekenden udgjorde det op mod 10 meter lange og seks-otte ton tunge pattedyr en artig publikumsattraktion, mens den svømmede frem og tilbage på fem-seks meter vand.

- Hvalen befinder sig stadig i Hobro, og den svømmer rundt på samme måde, som den har gjort de seneste dage.

- Dens tilstand synes ikke ringere, men man kan sige, at den er blevet bedre.

Mæt af dage - eller syg

- I så fald var den formentlig svømmet ud igen, formoder vildtkonsulent Ivar Høst, Naturstyrelsen i Kronjylland, som jævnlig følger dramaet i Hobro.

- Jeg er meget overrasket over, at den har svømmet rundt så længe, når man tænker på, hvordan den opførte, da den svømmede ind i havnen, siger han.

Han holder dog stadig væk fast i, at hvalen er svømmet ind, fordi den er ved at være mæt af dage - måske syg - og ikke fordi den ikke kan finde ud af at slippe væk fra havnen.

Vågehvaler er ikke nogen truet art.

Der lever omkring en million vågehvaler, og Naturstyrelsen vil ikke forsøge at redde Hobro-hvalen.

Det vil også være nyttesløst.

Tidligere erfaringer har vist, at hvaler på lavt vand igen vil svømme på grund, hvis man flytter dem.

- Masser af dyr dør hver dag i den danske natur.

- Det virker nok bare mere voldsomt, når dyr på seks til otte ton dør, funderer Ivar Høst.

Farligt at svømme derud

Vildtkonsulenten billiger på ingen måde, hvis nogen har tænkt sig at hoppe i vandet for at komme tæt på hvalen.

- Det ville være rigtig dumt. Det giver ingen mening at hoppe ned til den.

Man skal ikke komme i nærheden af den, for den er i bevægelse hele tiden, og der er fem-seks meter vand, så man kan komme til skade, slår han fast, advarer han.

At blive ramt af et slag med halen fra en vågehval, der vejer et til to ton mere den store afrikanske elefant, kan være skæbnesvangert.

Når hvalen - formentlig - dør - vil et udrykningshold fra Naturhistorisk Museum i København besøge Hobro, bjærge hvalen og obducere dyret.

Som bardehval - den mindste af slagsen - spiser den blandt andet plankton (mikroskopiske planter), men også små krebsdyr og småfisk.

I følge et videnskabeligt papir fra april 1993 fra norske forskere til den internationale hvalkommission, fandt man 14 forskellige slags fisk i maverne på hvalerne, fanget i 1992.

Maveindholdet var meget forskelligt fra det ene fangstområde til det andet.

Del på Facebook Del på Twitter Del på mail
Henter...