Hobro Handels facebook side i april indbyder til, at du skal være med til at udpege den butik, du synes fortjener den ærefulde titel.

HOBRO: Årets butik 2019 i Hobro skal kåres af kunderne.

Derfor indbyder du på Hobro Handels facebook side i april at være med til at udpege den butik, du synes fortjener den ærefulde titel.

I din bedømmelse skal du medregne elementer som service, flot facade, vinduets dekoration, den gode oplevelse i butikken, personale kvalitet, smil, humør, venlighed og andet, der betyder noget for dig som kunde.

Over en stemmerunde på 14 dage figurer samtlige Hobro Handels medlemmer, og derefter nomineres seks butikker, som kunder på facebook herefter kan stemme på i 10 dage.

At skabe kundeloyalitet

Igennem snart mange år har Hobro Handel haft denne konkurrence på programmet.

Idemand var eventkoordinator Arne B. Schade, som stadig ser begivenheden som et vigtigt led i at skabe opmærksomhed og kundeloyalitet i forhold til de lokale butikker i Hobro.

- Vi tvinger jo faktisk kunderne til at tage stilling til den oplevelse, de får i en lokal butik - sammenlignet med den, de får i en storby eller storcenter, hvor de slet ikke får den samme opmærksomhed, vurderer Arne B. Schade.

Kundeloyalitet og service bliver helt afgørende elementer i Hobros fremtid, forudsiger Arne B. Schade.

Del på Facebook Del på Twitter Del på mail
Henter...