Det er disse fem nominerede kandidater til Ambu Pigen 2018, du kan stemme om. Privatfoto

Du kan stemme på en af de fem kandidater frem til 30. august

HOBRO: Menigmand kan nu deltage i afstemningen om, hvem der søndag 2. september skal udråbes som Ambupigen 2018.

Frem til torsdag 30. august kan du stemme på en af de fem kandidater.

Det gør du ved først at klikke ind på Hobro Handels hjemmeside via https://hobro.com/ambu-pigen-2018/

Bag begivenheden står Hobro Handel og Ambu Festen.

Sammen med Danish Models og nogle fotografer nominerede - castede - samarbejdsparterne i juni de fem kandidater, som du nu kan stemme om.

Sådan gør du

På hjemmesiden portrætteres de fem kandidater, som hedder Emma Emilie Christensen - Mette Nielsen - Silvia Bellis Petersen - Olivia Jakobsen - Freja Helena Gammelmark Pedersen

Du kan stemme frem til og med torsdag 30. august ved midnatstid - og i sagens natur kan du kun votere én gang og på en enkelt kandidat.

Hvem af de unge kvinder, som kan kalde sig Ambu Pigen 2018, afsløres på den store Ambu scene søndag den 2. september.

Du deltager i afstemning ved at trykke på knappen “stem nu" under en af kandidaterne (åbner i et nyt vindue)

Du skal herefter udfylde dine kontaktoplysninger så arrangørerne kan kontakte dig, hvis det bliver nødvendigt.

På stemmesedlen vælger du den kandidat, som du ønsker at stemme på som vinder af Ambu Pigen 2018

Del på Facebook Del på Twitter Del på mail
Henter...