FILM: Interessante nye tilbud på vej i Filmteatret i Hobro

HOBRO: Spioner på Missioner er et helt nyt og sjovt eventyr med masser af humor, som du kan opleve i Filmteatret i Hobro.

Verdens mest tjekkede hemmelige agent, Lance Sterling (Will Smith) og det akavede teknologi-geni, Walter (Tom Holland), må mod alle odds arbejde sammen på den ultimative mission.

Den kræver en helt speciel forklædning: Lance forvandles til en modig, imponerende, majestætisk… due.

Og så er der ellers dømt masser af humor, skøre agent-gadgets, god musik og action.

Birds of Prey

Har du hørt den om politibetjenten, sangfuglen, psykopaten og mafiaprinsessen?

I filmen Birds of Prey (And the Fantabulous Emancipation of One Harley Quinn) tjekker du ind til en hæsblæsende fortælling fra Gothams univers. Fortalt af Harley selv - som kun hun kan gøre det.

Den unge pige, Cass, er blevet skydeskive for Gothams mest kriminelle og narcissistiske skurk, Roman Sionis, og hans sadistiske håndlanger, Zsasz.

Hele byen ruller på den anden ende, da alle indbyggerne går ind i jagten på den unge pige.

Drømmebyggerne

Harley, Huntress, Black Canary og Renee Montoyas veje krydses, og det sære firkløver har intet andet valg end at slå sig sammen i kampen mod ... Roman.

I filmen Drømmebyggerne vendes 12-årige Minnas liv på hovedet, da den nye bonussøster, Jenny, flytter ind.

Jenny er en plage, og Minna vil have hende ud af sit liv.

En nat møder Minna så Drømmebyggerne og opdager, at hun kan ændre Jenny ved at ændre hendes drømme.

Men at ændre drømme har store konsekvenser.

Derfor må Minna redde Jenny i drømmeverden for at redde sin familie i den virkelige verden.

Del på Facebook Del på Twitter Del på mail
Henter...