Hele 43 skoleklasser over hele Mariagerfjord tilbereder i disse uger vegetarisk mad med brug af Go Cook Smagekassen

MARIAGERFJORD: Hvad kan en bøf, som bønner ikke kan?

Go Cook Smagekassen bestilles i år af fire ud af fem danske skoler.

Denne gang pakkes den med blandt andet økologiske klimabønner og danske økologiske hvidkål og gulerødder.

Hvorefter eleverne tilbereder danske forårsruller og eksperimenterer med at lave burgerbøffer af bønner, idet opskriften står på klima-lækre veggiesliders.

Børnene og de unge går desuden på opdagelse i bælgfrugternes farverige verden, lærer om kødets klimaaftryk og madspild - og så svinger de selv pander og paletkniv, mens Go Cook Smagekassens mange råvarer tilberedes.

1100 elever fra Mariagerfjord

Og flere end 1100 skoleelever fra Mariagerfjord går angiveligt i køkkenet for klimaet de nærmeste dage.

I ugerne 43, 44 og 45 trækker børn og unge fra ikke færre end 43 skoleklasser fra Mariagerfjord i forklædet og tilbereder klima-lækre danske forårsruller og veggiesliders

Ingen, ej heller skolebørn, sidder nemlig klimadebatten overhørigt.

Men hvordan lever man egentlig klimavenligt?

Det udforsker skolebørnene med brug af Go Cook Smagekassen.

Klimavenligt og uden kød

Hvordan smager eksempelvis en burger eller en forårsrulle, når den ikke indeholder kød?

Og hvordan forholder det nu lige med den nye klimavenlige madpyramide?

Det undersøger skoleelever fra Mariagerfjord tillige, når de sammen med Go Cook går i skolekøkkenet for at eksperimentere med klimavenlige fødevarer og måltider i efterårets store Go Cook projekt.

Et madprojekt for børn og unge, der bærer på en mission om at skabe den første generation, som tilbereder mere bæredygtig mad end deres forældre.

Slet ikke så svært

Og et af Go Cooks største projekter hedder altså Smagekassen, som er en kasse fyldt med råvarer og undervisningsmaterialer.

- Mange synes, det er svært at spise klimavenligt, men det behøver det slet ikke være.

- Vi hjælper børnene med at gøre en forskel for klimaet.

Det gør vi ved at tage de klassiske hverdagsretter og gør dem tre til 20 gange bedre for klimaet, forklarer Bente Svane Nielsen, der er projektchef for Go Cook.

Madmodige børn

- Vi har madmodige børn med til at udvikle retterne, så vi håber, at børn i hele landet er ligeså klar til at prøve nye smagsoplevelser, håber Bente Svane Nielsen.

Kokken Gorm Wisweh er ambassadør for Go Cook og har stået foran kameraet i de mange film til årets smagekasse.

- Som en af de gode ting ved Go Cook løftes ingen pegefingre.

- Vi prædiker ikke om rigtigt og forkert, men giver derimod børnene nogle indsigter og muligheder, så de selv kantage den derfra, forklarer Gorm Wisweh.

Fra Mariagerfjord deltager 10 klasser fra Rosendalskolen - otte klasser fra Bymarkskolen - syv klasser fra Mariager Skole - fem klasser fra Arden Skole og tre klasser fra Hadsund Skole.

Du kan læse mere på www.gocook.dk/smagekassen.

Del på Facebook Del på Twitter Del på mail
Henter...