På Hobro Stadion - DS Arena - breder julehyggen sig de kommende dage

HOBRO: Onsdag 5. december fra klokken 16 til 17.30 inviteres forældre og børn til at klippe julepynt enten til juletræet i Jutlander Bank Loungen - eller til at tage med hjem.

Ud over at klippe kan du også hilse på nogle af spillerne fra superligaholdet, få deres autografer.

Men du kan også møde maskotten Harald, spise æbleskiver og meget mere.

Til sidstnævnte afdeling hører en lille overraskelse til alle deltagende børn.

I øvrigt sælges gløgg og æbleskiver, og du kan formentlig finde egnede julegaveideer i fanshoppen.

Juletræer og gavekort på spil

Men måske er du i virkeligheden på jagt efter et juletræ?

Dem sælger HIK’s Venner vanen tro, og samtidig sætter man ikke færre end 60 gavekort på spil.

Juletræerne sælges ved klubhuset på DS Arena, og du kan med det samme se, om du har vundet.

Det venne-gode juletræssalg foregår over de næste to weekender med start klokken 10 - første gang på søndag.

Og nylig denne dag - altså 9. december - fældes og leveres træerne.

Del på Facebook Del på Twitter Del på mail
Henter...