JUBILAR: Fejrer sit jubilæum hos Mariagerfjord Kommune 1. maj

MARIAGERFJORD: Inger Lise Larsen fejrer 1. maj sit 25 års jubilæum hos dagplejen i Mariagerfjord Kommune.

Dagplejepædagog Mette Nielsen skriver i den anledning:

Inger Lise Larsen er yderst vellidt både blandt børn, forældre og kolleger.

Skaber tryghed

Hendes klare og tydelige kommunikation skaber tryghed, og man er aldrig i tvivl om, hvor man har hende.

Inger Lises varme og imødekommende natur gør, at man altid føler sig velkommen hos hende.

Hun er fagligt dygtig og velfunderet ,og som dagplejebarn hos Inger Lise er man garanteret trygge og kærlige rammer, som Inger Lise fylder ud med velovervejede pædagogiske aktiviteter.

Ofte tager hun børnene med på ture i ladcyklen, hvilket giver gode og sunde oplevelser i naturen for både store og små.

Naturen og udelivet har i det hele taget en stor plads i Inger Lises hverdag.

Det er umuligt at sætte tal på de børn og familier, der igennem de sidste 25 år har haft sin daglige gang hos Inger Lise.

Blik for barnet

Hende blik for barnets behov samt omsorgsfulde og anerkendende tilgang gør det trygt at aflevere sit barn.

Har man som forældre brug for råd og vejledning, går man heller ikke forgæves.

Inger Lise rummer og favner alle.

Inger Lise Larsen er god til at søge og give sparring til både kolleger i legestuen og den tilsynsførende dagplejepædagog.

Hun er altid positiv og klar til at gå det ekstra stykke, hvis nogen har behov for det.

Hendes humør og latter smitter af og er med til at skabe den gode stemning i de fællesskaber, hun færdes i.

Vi ønsker Inger Lise rigtig hjerteligt tillykke med sit 25 års jubilæum i dagplejen og glæder os til at tage hul på de næste 25 år sammen med hende.

Del på Facebook Del på Twitter Del på mail
Henter...