CORONA-KIRKE: Sognepræst Helle Rosendahl Andersen har skrevet denne uges tekst - her i en kirkelukket coronatid

ARDEN/STORARDEN: Ude godt, men hjemme bedst.

Jeg husker de ord, fordi de var broderet på en klokkestreng, som hang på væggen hjemme hos min mormor og morfar.

I disse dage hvor coronavirussen er hos os, er det ikke mere et valg.

Vi skal blive hjemme. I skrivende stund er der stadig udrejseforbud.

Og det kan være lidt svært for alle os med rejsefeber.

Jeg mindes en sommerferie til byen Valetta på Malta.

En af dagene skulle vi se et gammelt adelshjem.

Et kapel i hjemmet

Der var mange smukke rum med gamle møbler, tunge gulvtæpper og lange flagrende gardiner.

Men det rum som imponerede allermest var familiens kapel, hvor der stod et lille alter.

Tænk jer I sit hjem at have et kapel, hvor man hver dag kan gå ind og bede og dermed styrke og fastholde sin tro.

Sådan er det ikke hjemme hos os.

Har man et ekstra rum i huset, bliver rummet brugt til gæsteværelse eller motionsrum eller pulterkammer.

Nej, vi har desværre ikke et kapel hjemme i huset ej heller kan vi gå i kirke om søndagen – i hvert fald ikke endnu.

Hvor skal vi søge hen

Så hvor skal vi søge hen, når vi har brug for stilheden og roen.

Når vi har brug for Gud i en usikker tid, hvor coronavirus er det daglige samtaleemne?

Når vi er bange eller har det svært og ikke ved hvad vi skal gøre?

I evangelieteksten til i søndags 3. s. e. påske siger Thomas til Jesus: Herre, hvordan kan vi kende vejen?

Det er et stort spørgsmål.

Hvordan kan vi kende vejen? Hvilken vej skal vi gå i vores liv?

Og Jesus’ svar til Thomas og os er:

Jeg er vejen, sandheden og livet.

For vejen - det er den vej, som Jesus selv er gået – nemlig kærlighedens vej.

Vejen til Gud

Det er vejen til Gud - og det er vejen til livet med hinanden også i en Covid-19 tid, hvor der er nye regler, og mange ting vi må undvære.

Men vi skal ikke gå vejen alene.

At Jesus er vejen, betyder at han allerede har vandret den vej vi går på som menneske.

Han har vandret vejen fra fødsel til død.

Han har oplevet svigt og modgang, latter og glæde.

Kærlighed og venskaber.

Og han er her stadig hos os for at vandre med os.

Og, som Jesus sagde - jeg er vejen, sandheden og livet - og I min Faders hus er der mange boliger.

Når alt andet lukkes ned, da må vi åbne vores hjerter og lade ”hjertekammerets ædle gæst” besøge os, som Grundtvig skrev det i salmen: Kom Gud Helligånd, kom brat.

Sjælesørger allerbedst,

hjertekamrets ædle gæst!

Vær hos os til stede

med Guds fred i storm og strid,

himmelsk trøst i trængsels tid!

Sluk vor sorg med glæde!

Jesus viser os – kærlighedens vej.

Lad det være vores trøst, så vi trygt kan gå vejen i tillid til Guds kærlighed – i håbet om at selv ved vejs ende, er der endnu et hjem som venter på os i Guds rige.

Del på Facebook Del på Twitter Del på mail
Henter...