Palmesøndag fejrer Elle og Robert Poulsen, Valsgaard, jernbryllup - og lørdag kommer borgmesteren på besøg derhjemme

VVALSGAARD: - Dér sad han i stolen og sagde, at ”jeg da heldigvis ikke har nogen, der skal bestemme over mig”.

- Og jeg tænkte: Sikke da en blærerøv.

Griner 89-årige Elle Poulsen hjerteligt - og kigger skælmsk på sin 94-årige gemal, Robert.

Mødet fandt sted i befrielsessommeren i 1945, og de to blev gift 14. april 1949.

Sådan et par tøser

Palmesøndag fejrer parret jernbryllup - fordi Elle alligevel ikke kunne stå for sin ”blærerøv”.

- Jamen, når man pludselig befinder sig selskab med sådan et par tøser, så tror da pokker, at man er nødt til at svare lidt kækt for sig, husker Robert tilbage på deres første møde.

Som kontrolassistent hos mælkebønderne på egnen var dengang 20-årige Robert Poulsen på besøg hos Hans Oppelstrup i Valsgaard.

- Og jeg havde en søster, som spurgte, om ikke jeg ville med op og besøge Esther, som har fået plads oppe hos Hans Oppelstrup, indskyder Elle.

- Jeg boede jo kun 200 meter derfra hos min far og mor på Tingmosevej 3, forklarer Elle - dengang bare 16 år.

- Ja, for tøserne var jo selvfølgelig interesseret i at se giraffen, hoverer Robert.

Førstehåndsindtryk

Men efterlod åbenbart ikke det bedste førstehåndindtryk.

Direkte adspurgt afviser Elle, at det var kærlighed ved første blik.

- Så du blev ikke lun på Robert den dag?

- Naaaarhh, det med forelskelsen kom lidt efter lidt. I starten synes jeg ikke, han var noget særligt - ikke mere end andre, præciserer Elle.

- Men jeg synes til gengæld, hun var en pæn pige med et flot hår.

- Hende kunne jeg godt lide, betror Robert, der selv voksede op i Store Brøndum.

Og kærester blev de efterhånden.

- Vi lærte jo hinanden at kende bedre i løbet af vinteren. Men det var jo ikke som nu om dage, hvor man springer til hinanden, følges ad hjem og sover sammen, sammenligner Elle.

At stjæle sig til kærlighed

- Meeeen, vi stjal os da i ny og næ til lidt kærlighed, bekender hun.

- Et lille kys i starten, ja - men da vi blev lidt ældre kravlede vi somme tider i sengen til hinanden, griner Robert og mindes en vinterdag med masser af sne.

- Jeg smed cyklen bag laden og kravlede ind gennem vinduet, og om morgenen listede jeg ud, fordi jeg på cykel skulle videre til Visborg.

- En drøj tur gennem driverne, mindes Robert.

- Jo, men desværre efterlod du også en del sporsne uden for vinduet, og det var ikke så godt, indvender Elle.

- Heldigvis føg det kraftigt, så sporene blev hurtigt dækket, bagatelliserer Robert.

- I grunden vidste ”de” jo godt, at vi unge stjal os til lidt kærlighed, men på gårdene havde de jo også ansvar for deres unge tjenestepiger og for, at de ikke blev gravide, uddyber Elle.

Bryllup og søstergraviditet

Lige præcis graviditet - ikke Elles, men derimod hendes tre år ældre søsters - betød, at brylluppet med Robert i 1949 måtte fremskyndes.

De havde lige købt en lille gård i Hadsund og havde egentlig tænkt sig at vente til om efteråret.

- Men af praktiske grunde ville min mor gerne have os til at gifte os samme dag som min søster, så min mor kunne holde et ordentligt gilde.

- Hun havde opsparet rationeringsmærker til et stort bryllup og til at købe smør på mejeriet og sukker i Brugsen. Og hvis I gifter jer nu, vil jeg godt hjælpe jer økonomisk, lød mors tilbud.

- Ja, mor bestemte, og så var du jo selv skyld i, at du blev gift med mig, bemærker Robert.

Otte år senere købte parret ejendommen på Tingmosevej 3.

Tingmosevej 3

Herfra drev de et lille landbrug med grise og køer og opfostrede de efterhånden fire børn.

- Vi levede af landbruget, hjalp hinanden i marken, og jeg malkede ofte køer om morgenen. I 11 år havde jeg også dagplejebørn i huset, beretter Elle.

- Men du var også rigtig god til at hakke roer, roser Robert, som med årene deltog flittigt i det lokale foreningsliv i Valsgaard.

- Vi havde en gruelig masse grise i mange år, men efterhånden blev det for ringe med grisene og indtægterne små. Og så nøjedes vi med at dyrke korn, uddyber Elle.

- Som opvoksede på landet har vi lært at lade os nøje og passe på det, vi har, fremhæver Robert.

- Men jeg tror nu ikke, vores børn synes de har manglet noget, opregner Elle.

- Bestemt ikke. Vi har helt sikkert haft et lykkeligt liv, konkluderer Robert.

- Men et godt ægteskab kræver så også, at man både holder af - og holder ud, pointerer Elle.

Ved årtusindeskiftet rykkede de i et etplanshus på Skoletoften - udstykket fra en nabomark til deres egen ejendom, som sønnen Niels i dag pusler om og moderniserer.

Den frasolgte jord fra Tingmosevej screenes for tiden af arkæologer, inden der skal bygges boliger i udstykningen.

Valsgaard vokser hele tiden en lille smule, og palmesøndag fejrer et par af byens ældste jernbryllup med op mod 55 indbudte på Hotel Bramslevgaard.

Altså på selve dagen, hvor Elle og Robert Poulsen har været gift i 70 år.

Del på Facebook Del på Twitter Del på mail
Henter...