Vender tilbage på søndag 1. december

STENILD: For 11. år i træk åbner julemarkedet i Stenild søndag 1. december om formiddagen.

I år har der været ekstra stor interesse for at booke en bod, og på et tidspunkt var der ligefrem endda venteliste.

Juleudvalget har derfor lavet en prøveopstilling, vendt og drejet borde for at få plads til så mange så mulig. Og udvalget er glade for at kunne melde alt optaget.

Forsamlingshuset kommer til julemarkedet til at emme af julehygge, hvor der er mulighed for at købe diverse juleting, lige fra juletræer, kirkegårdskranse til julesmåkager, smykker og andet julepynt

Tombolaen har de sidste år haft udsolgt allerede kl. 13. I år har juleudvalget derfor været ude og spørge byens borgere og det lokale erhvervsliv om de kunne have lyst til at donere gaver til tombolaen.

Resultatet er omkring 300 sponsorerede gevinster i tombolaen.

Julemanden kommer som sædvanligt forbi både formiddag og eftermiddag med en lille gave til de fremmødte børn, og julemarkedets gæster har også mulighed for at købe og nyde æbleskiver, et glas gløgg, kaffe og te til julemarkedet.

Del på Facebook Del på Twitter Del på mail
Henter...