Julehyggen er tilbage i Hobbykælderen i Møldrup fra på lørdag

MØLDRUP: Ingen jul uden Jul i Hobbykælderen i Møldrup, hvor mange mennesker kigger forbi den julepyntede kælder for at nyde julestemningen.

Sådan bliver det også for 27. gang, hvor der er åbent i de to sidste hele weekender i november - første gang 16. november.

- Vi har gennem årerne udvidet vores varesortiment og forsøger hele tiden at udvikle os. I år har vi lavet ekstra meget ud af at pynte udenfor, så der er blevet pyntet en kane og lavet et udstillingsvindue som senere er med i julevinduerne i Møldrup, fortæller Grete Stick, som er en af arrangørerne.

- Vi er syv, der udstiller vores ting, som vi over lang tid har fremstillet. Vi nyder, når folk kigger forbi, også selvom det er for at få en kop (gratis) kaffe og julesmåkager, siger hun.

- Vi har naturligvis masser af nisser og andet julepynt, men også julegaveideer og kranse til kirkegården.

Del på Facebook Del på Twitter Del på mail
Henter...