Julemarkedet i Gelenau er altid et højdepunkt i forbindelse med juleturen til Rebild Kommunes tyske venskabsby

REBILD: Rebild kommunes venskabsbyarbejdsgruppe tilbyder igen i år en juletur til venskabsbyen Gelenau.

I år er det 30 år siden, muren faldt, og det gamle DDR blev nedlagt. Derfor synes udvalget, at turen i år er speciel.

I det gamle Østtyskland i delstaten Sachsen ligger Gelenau og Gelenau kommune.

Gelenau var en by med mange strømpefabrikker. I dag står enkelte tilbage – tomme. Men Gelenau er også spændende by med et stemningsfuldt julemarked, som bliver åbnet af borgmester Knut Schreiter.

Årets juletur til Gelenau i delstaten Sachsen strækker sig over fire dage fra 13. december til 16. december.

Turen koster 1500 kroner, og alle borgere i Rebild kommune, der endnu ikke har været med på turen - eller som ikke har været med de seneste fire år - har fortrinsret.

Tilmelding kan ske fra mandag 21. oktober kl. 13 til senest fredag 1. november kl. 14.

Er man ikke heldig at få plads i bussen i første omgang, kommer man i første omgang på venteliste.

Del på Facebook Del på Twitter Del på mail
Henter...