Er til daglig souschef hos Sparekassen Kronjylland i Fårup

ONSILDE: Karin Laursen, Onsild, fylder 60 år juleaftensdag - 24. december.

I 1993 blev fødselaren ansat som kunderådgiver i Sparekassen Kronjylland i Fårup, og her har hun siden 2000 været souschef.

Både kunder og kolleger har gavn af Karin Laursens gode humør og omsorgsfulde person.

Hendes omsorgsgen nyder også manden Frank, der er ramt af sygdom, godt af.

Parret bor i Onsild, hvor der er faciliteter til, at de kan klare hverdagen sammen.

Karin har selv to børn og Frank bragte et bonusbarn ind i familien.

De har siden fået forøget familien med seks børnebørn.

Familien er omdrejningspunktet for Karin Laursen, men i fritiden bliver der også tid til lidt zumba om sommeren.

Fødselsdagen fejres som altid sammen med familien.

Del på Facebook Del på Twitter Del på mail
Henter...