Kig Ind i Nørager byder 2020 velkommen og inviterer til nytårstaffel og fernisering af udstilling med billeder af to lokale kunstnere.

NØRAGER: Kig Ind i Nørager byder 2020 velkommen og inviterer til nytårstaffel og fernisering af udstilling med billeder af to lokale kunstnere.

Det foregår søndag eftermiddag 5. januar.

Billedkunstner Tine Lilholt, Gl. Skørping, udstiller sine fantasifulde og dejlige billeder, og keramiker Marina Bøhrnsen fra Den Kreative Skole Lille Rørbæk udstiller sin iderige og spændende keramik.

Tine Lilholt er født i 1958 og har både musikken og billedkunsten som erhverv.

Hun bor i Den Gamle Landsbyskole i Gl. Skørping, hvor hun har et lille galleri.

Skolen er rammen om alle de musiske aktiviteter hvori parret udfolder sig.

Der er rigdom på rigdom i Tine Lilholts billeder. De oser af farver, eventyr, musik, fantasi, mystik og sprudler af feminin energi.

Hendes billeder er imødekommende og sprælske. Ingen dusede farver, som holder igen på livsglæden.

Ingen ophøjet reserverethed, kun munter gæstfrihed.

Keramiker Marina Bøhrnsen er født i Tyskland, og har i mange år boet i Vendsyssel,

I de sidste tre år har hun boet i Mulighedernes hus - Den kreative skole, i Lille Rørbæk, hvor hun udfolder sig med sine sjove og underfundige figurer i l ler.

Hun underviser også i keramik.

Marina Bøhrnsen har tegnet og malet, siden hun var barn og blev uddannet som keramiker i 1994.

Med sin kunst er at få folk til at smile og at gå på opdagelse i det de ser, men også at skabe opmærksomhed omkring vores samhørighed med vores omverden og naturen.

Vise at vi alle er en del af en større helhed.

Begge udstillinger er at se i Kig Ind frem til 5. marts 2020.

Ved nytårstaflet giver Tine Lilholt et par numre på sin fløjte, alt imens Kig Ind er værter med kransekage og boblevand i glas på stilk.

Del på Facebook Del på Twitter Del på mail
Henter...