Børne-fanklubben med Hobro Iks rødskæggede vikingemaskot som logo tilbyder børn en række fordele ved at støtte Hobro

HOBRO: Det er ikke kun blandt unge og voksne, at tilhængere af Hobro IK nu forsøger at få gang i en ny fanklub.

Hobro Yellow Vikings, som efter planen stiftes torsdag 8. november klokken 18 på DS Arena, kan nemlig læne sig op ad børne-fanklubben Klub Harald.

Med afsæt i HIKs velkendte, rødskæggede vikingemaskot vil klubben med en række fordele og et beskedent kontingent at aktivere børnene i deres egen lille fanklub.

Medlemsfordele

Medlemskab giver eksempelvis adgang til to årlige vip-arrangementer i klubben.

Du får din egen Hobro IK bog med plads til autografer, billeder og meget mere.

Du får eget medlemskort, der også gælder som sæsonkort.

Og så får du en julegave fra Hobro IK og adgang til "meet ’n’ greet" med superliga-spillerne.

Dertil rabat i fanshoppen, plads i familiebus til og familiebilletter til udvalgte kampe rabat i HIK’s fanshop samt nyhedsmails fra klubben.

Attraktivt for de mindste fans

- Med Klub Harald vil vi gøre det mere attraktivt for vores mindste fans at komme til fodbold på DS Arena.

- Klubben for de yngste har ekstra fokus på at skabe de bedste rammer til at at kunne give vores mindste fans en masse gode, unikke oplevelser, pointerer Mathias Rosendal, fan- og eventkoordinator i Hobro IK.

Klub Harald etableres "i tæt sammenhæng med Hobro IK’s værdier om sammenhold og glæde", understreges det.

- Det skal være sjovt at tage til fodbold på DS Arena.

- Og vi vil med Klub Harald gerne rette ekstra fokus på at skabe de bedste rammer til at kunne give vores mindste fans en masse gode, unikke oplevelser, stiller Mathias Rosendal i udsigt.

Ved et Klub Harald medlemskab sikrer du dig i øvrigt flere oplevelser og fordele i forbindelse med superliga-kampene på DS Arena.

Men også til andre arrangementer i Hobro IK regi.

Del på Facebook Del på Twitter Del på mail
Henter...