Osteoporoseforeningen inviterer 7. maj klokken 17 til stormøde i Haverslev Hallen

REBILD: Det handler om dine knogler, når Osteoporoseforeningen 7. maj klokken 17 inviterer til stormøde i Haverslev Hallen på Strandvejen 21.

Her kan du blive klogere på risici, behandlinger og fremtidsudsigter for sygdommen i selskab med professor, dr. med. Lars Rejnmark, Århus Universitetshospital.

Komplet underdiagnosticeret

Knogleskørhed er Danmarks suverænt mest underdiagnosticerede folkesygdom.

Og det på trods af, at der er masser af muligheder for at forebygge og behandle den.

Mødet handler derfor også om, hvad du kan gøre for at bevare din knoglestyrke bedst muligt.

550.000 danske mænd og kvinder lever med knogleskørhed (osteoporose).

De fleste ved det ikke. Manglende diagnosticering og behandling kan have alvorlige invaliderende konsekvenser for den, der er ramt af sygdommen.

Er du ny med knogleskørhed?

Har du haft diagnosen i mange år? Er du pårørende?

Osteoporoseforeningens stormøder henvender sig til alle, der har knogleskørhed tæt inde på livet.

550.000 danskere ramt

Lars Rejnmark tager fat i nogle af de mest efterspurgte emner om knogleskørhed.

Janne Olesen, leder af Sundhedsfremme og forebyggelse, Rebild kommune vil fortælle om det tilbud, Rebild kommune har specifikt til borgere med osteoporose.

Som nævnt lider 550.000 danskere WHO og Sundhedsstyrelsen af knogleskørhed, der blev klassificeret som folkesygdom i 2002.

Knogleskørhed skønnes at ramme hver tredje kvinde og hver ottende mand over 50 år.

Sygdommen viser ingen synlige ydre tegn, men svækker knoglerne indefra.

Resultatet er porøse og svage knogler.

Ubehandlet knogleskørhed øger markant risikoen for brud på fx rygrad, hofte, underarm, lårben og håndled.

Et brud fører til nye brud

Har du først pådraget dig et brud på grund af knogleskørhed, er der markant øget risiko for at få endnu et brud inden for et år.

Halvdelen af alle brud som følge af knogleskørhed kan undgås ved medicinsk forebyggelse.

Desværre kan manglende diagnosticering og behandling ikke alene have alvorlige invaliderende konsekvenser for den, der rammes af sygdomme.

Den koster også samfundet mange penge.

Knogleskørhed og dens følgevirkninger (som fx behandling af brud, genoptræning, behov for pleje i hjemmet eller henvisning til plejehjem) kostede alene i 2011 det danske samfund ... 11,6 milliarder kroner!

Del på Facebook Del på Twitter Del på mail
Henter...