Vikarbureauet har kun eksisteret ti måneder, men er allerede vokset ud af sine rammer. Firmaet rykker til Adelgade

HOBRO: Det blot 10 måneder gamle vikar- og rekrutteringsbureau Komplex ApS i Hobro har så meget vind i sejlene, at virksomheden ny skifter adresse og udvider medarbejderstaben.

Fremover holder Komplex til i større lokaler i det gamle Grand Hotel i Adelgade 54, hvor den tidligere tandlæge, Bo Bloch, holdt til.

Lokalerne har fået en ordentlig omgang, og de cirka 165 kvadratmmeter står skarpt og lyst med et nyt og moderne kontorlandskab.

Den nye konsulent er Michael Myrtue er 44 år gammel. Han bor i Hobro med sin kæreste og deres børn.

Han er oprindeligt fra Skanderborg, men flyttede for cirka tre år siden til Hobro. Han har i de sidste 20 år arbejdet med løsningsorienteret salg, ledelse og relations opbygning.

Siden 2007 har han arbejdet i ejendomsmæglerbranchen og før den tid har han bl.a. arbejdet som både møbelsælger i Tyskland, ligesom han har været butikschef i Jysk. I fritiden kan man finde Michael i et par løbesko på stierne i Østerskoven, ligesom han er at finde på Slyngelholdet i Hobro IK.

Del på Facebook Del på Twitter Del på mail
Henter...