Vejrudsigten tegner på forhånd ikke alt for lovende torsdag aften

MARIAGER: Vejrudsigten tegner på forhånd ikke alt for lovende torsdag aften.

På den baggrund er det i Mariager besluttet at flytte en planlagt sommerkoncert i Mariager Rosenhave inden døre i Mariager Kirke.

Koncerten byder på et program med såvel temperament som inderlighed.

De medvirkende er: Tine K. Skau: fløjtenist, musikdramatiker m.m., Carl-Aage Eliasson: pianist, bandmusiker og kapelmester, og mezzosopran Kristine Eiler Ernst, der foruden at have spillet talrige roller på Den Fynske Opera og Odense Teater også er Liva Weel-specialist.

Der vil være billetsalg ved indgangen til kirken, og midtvejs i koncerten vil der være indlagt en kort pause.

Del på Facebook Del på Twitter Del på mail
Henter...