Klosterkor og organist optræder ved julekoncerten 5. december i Mariager Kirke

MARIAGER: Mariager Kirke inviterer til julekoncert onsdag 5. december 2018 klokken 19.30.

Her optræder Klosterkoret under ledelse af kirkens organist, Mikael Ustrup.

Julen varer længe, synger vi jo gerne i en kendt julesang.

Men sandheden er, at julen er ganske kort.

Jesus fødes 24-25 december, og det er sådan set det.

Ikke desto mindre er det tilladt at synge om Jesu fødsel hele december, og det gør vi gerne.

Ved denne koncert onsdag 5. december sker det i form af de kendte og elskede engelske Christmas carols.

Klosterkoret synger et program både med christmas carols akkompagneret af kirkens orgel, men også en afdeling a capella satser sunget fra kirkens kor.

Publikum får også lov til at synge et par kendte jule carolsagtige salmer.

Der er gratis adgang til koncerten, som efterfølges af æbleskiver for alle - i korets normale øvelokale i Mariager Kloster.

Deraf selvfølgelig også navnet Klosterkoret.

Del på Facebook Del på Twitter Del på mail
Henter...