Mulighedernes Hus - Den Kreative Aftenskole - etablerer sig i Lille Rørbæk under ledelse af Marina Böhrnsen

LILLE RØRBÆK: Ønsker du at udforske din egen kreativitet?

Mulighedernes Hus - Den Kreative Aftenskole er nemlig en realitet og melder klar til at modtage elever.

Skolen holder til i hjemlige omgivelser på Døstrupvej 154 i Lille Rørbæk.

For undervisningen står Marina Böhrnsen, der har en baggrund som kunsthåndværkeruddannet og desuden melder om mange års erfaring inden for det kreative.

Det sker med god assistance af Anne Rasmussen Svendsen som er i revalidering/virksomhedspraktik på stedet.

På udkig efter noget kreativt

Marina Böhrnsen har også grundlagt Mulighedernes Hus - Den kreative Aftenskole, hvis idegrundlag hun beskriver således:

- Ideen til skolen kom, da jeg en aften selv sad og søgte på, hvad der kunne være af kreative muligheder i området.

- Forbavsende lidt, fandt jeg ud af - og virkelig ærgerligt, tænkte jeg.

- For det hører jo til som en vigtig del af livet at kunne slippe lidt væk fra hverdagens strabadser og fordybe sig i emner, som ikke nødvendigvis indbefatter at cykle 50 kilometer, spille håndbold eller løbe en maraton, funderer Marina Böhrnsen.

”Så må jeg vel selv forsøge”

- Og resultatet af min undren over de manglende tilbud udi kreativitet resulterede i ”nåja, så må jeg vel selv forsøge at få lidt gang i tingene”, uddyber grundlæggeren af den nye aftenskole.

Der vil være tale om en blanding af almindelige aftenhold med omkring 10 deltagere, weekendkurser samt hensyntagende daghold med 3-6 deltagere for personer, som for eksempel ikke har mod på større forsamlinger men som alligevel ønsker at være kreative og en del af et lille fællesskab.

Skolen lægger ud med kurser i keramik - herunder rakubrænding, der er en speciel teknik, som giver meget smukke farver i brændingen.

At arbejde med ler kræver ikke forudgående kendskab og meget er sket siden formningstimernes kreationer.

Med enkle teknikker er det allerede den første gang muligt at frembringe brugbar brugskunst for eksempel skåle og smukke fyrfadstager, der dog skal gennem flere processer før det kan hjemtages.

At udfordre sig selv

Men det giver selvtillid at nå et resultat uden at kunne bruge en drejeskive.

Ønsker du at udfordre dig selv lidt mere, kan du begynde på en skulptur.

Skolen forsøger at inspirere sine elever med arbejder, som de to lærere har fremstillet og viser frem med en ballast henholdsvis som erfaren (Marina Böhrnsen) - og ”ret ni i faget i skikkelse af Anne Rasmussen Svendsen

Har du ikke mulighed for at afsætte en hverdag i ugen, tilbyder skole sig med weekendkurser i filtning og keramik.

På sigt vil der være flere muligheder for kurser da Marina spænder vidt og også forstår sig på silkemaling og akvarel.

Du kan læse mere på skolens facebookside.

Del på Facebook Del på Twitter Del på mail
Henter...